Sport - Ritzau

Bisultanov får klø af europamester i dyst om OL-billet

Bisultanov får klø af europamester i dyst om OL-billet

Bisultanov får klø af europamester i dyst om OL-billet

Ritzau
Baku
Zuletzt aktualisiert um:
Pressemøde med det kommende danske OL og PL-hold Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bryderen Turpal Bisultanov tabte 0-8 til Aleksandr Komarov i en duel om kvalifikation til OL.

Den danske bryder Turpal Bisultanov må fortsætte sin jagt på en billet til sommerens OL i Paris.

Fredag missede han muligheden for at kvalificere sig, da han tabte 0-8 i den afgørende kamp om en OL-plads i 87-kiloklassen.

Den nykårede europamester Aleksandr Komarov, der er født i Rusland, som han også har repræsenteret, men senest har stillet op for Serbien, viste sig for stærk på måtten i kvalifikationsstævnet i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Bisultanov havde vundet sine to første kampe fredag og var derfor kommet frem til en altafgørende kamp mellem verdensranglistens nummer fire og fem.

Trods nederlaget kan danskeren stadig kvalificere sig til legene i Paris. Der er således et sidste kvalifikationsstævne i Istanbul i maj. Her kæmper brydere fra hele verden om tre OL-pladser.

Bisultanov har flere gange vist, at han tilhører verdenseliten. Han er tidligere europamester og har også vundet VM-sølv

Den 22-årige bryder flygtede fra Tjetjenien til Danmark i 2008. Han fik dansk statsborgerskab sidste år.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“