Sport - Ritzau

Bjorkstrands NHL-klub laver historisk træneransættelse

Bjorkstrands NHL-klub laver historisk træneransættelse

Bjorkstrands NHL-klub laver historisk træneransættelse

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
AHL Femal Coach Hockey Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix

Jessica Campbell bliver den første kvinde med træneransvar i NHL, hvor hun er blevet ansat i Seattle Kraken.

Onsdag blev der skrevet historie i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Klubben Seattle Kraken ansatte nemlig Jessica Campbell som assistenttræner, og det er første gang nogensinde, at en kvinde kommer til at stå med træneransvar i udskiftningsboksen i NHL.

Det er Seattle Krakens nye træner, Dan Bylsma, der har været med til at hyre den 32-årige canadier, som tidligere selv har spillet på landsholdet.

De to har sammen trænet Krakens farmerhold Coachella Valley Firebirds i AHL i de seneste to sæsoner, og Bylsma er glad for at fortsætte samarbejdet.

- Hun har evnen til at relatere til spillerne og vurdere, hvad de bidrager med til holdet. Det har hun demonstreret i de seneste to sæsoner, siger Dan Bylsma til klubbens hjemmeside.

Det er langtfra første gang, at Jessica Campbell skal kommandere med mænd på isen.

Foruden jobbet i AHL har hun været assistenttræner på det tyske herrelandshold, ligesom hun har været ansat i trænerstaben hos den tyske herreklub Nürnberg Ice Tigers.

Oliver Bjorkstrand er ikke det eneste danske islæt i Seattle Kraken. For nylig skrev stortalentet Oscar Fisker Mølgaard under på en kontrakt med klubben.

Han kommer dog ikke til at løbe på isen for NHL-klubben med det samme. Umiddelbart efter kontraktunderskrivelsen udtalte han nemlig, at han bliver hængende hos sin svenske klub HV71 lidt endnu.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“