Sport - Ritzau

Broch Estrup slutter som sekser i Sydkorea

Broch Estrup slutter som sekser i Sydkorea

Broch Estrup slutter som sekser i Sydkorea

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
The Ascendant LPGA benefiting Volunteers of America - Final Round Foto: Sam Hodde/Ritzau Scanpix

Nicole Broch Estrup blev nummer seks i Ladies European Tour-turneringen - syv slag fra førstepladsen.

Den danske golfspiller Nicole Broch Estrup spillede i weekenden med i toppen af Aramco Team Series i Sydkorea, men kun var aldrig tæt på at stryge helt til tops i turneringen på Ladies European Tour.

Efter tredje og sidste runde, der blev færdigafviklet søndag middag dansk tid, sluttede hun på en sjetteplads.

Sydkoreanske Hyo Joo Kim triumferede med ti slag under par og var tre slag bedre end den nærmeste konkurrent, englænderen Charley Hull.

Nicole Broch Estrup sluttede i tre slag under par sammenlagt efter en runde søndag i to slag under par.

Det er godt en måned siden, at danskeren noterede sig en af karrierens største bedrifter ved at vinde Australian Women's Classic.

På grund af dårligt vejr blev kun én runde afviklet, og Estrup delte sejren med to andre spillere.

Nicole Broch Estrup ligger nummer 144 på verdensranglisten og er overgået af Emily Kristine Pedersen og Nanna Koerstz Madsen, der ligger henholdsvis nummer 79 og 115.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“