Sport - Ritzau

Brøndby-chef håber at dramatisk sejr er et vendepunkt

Brøndby-chef håber at dramatisk sejr er et vendepunkt

Brøndby-chef håber at dramatisk sejr er et vendepunkt

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakampen mellem Brøndby og AaB på Brøndby Stadion Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AaB vekslede 0-2 til 2-2, før Brøndby scorede til 3-2. Niels Frederiksen håber, det var vendepunktet.

Brøndby vandt søndag aften 3-2 over AaB i et højdramatisk opgør, hvor Brøndby scorede det afgørende mål dybt inde i tillægstiden.

Cheftræner Niels Frederiksen har tidligere på sæsonen set sit mandskab smide point sent i kampene, derfor håber han, at sejren mod AaB kan blive et vendepunkt.

- Spillerne virkede lidt bange. Forhåbentlig kan denne sejr være med til at ændre på det. Vi har mange gange stået i en situation, hvor vi har været foran og har smidt det til sidst, og det sætter sig i hovederne på spillerne.

- Jeg håber, det her kan være med til at være et vendepunkt for os rent mentalt. Vi begyndte først for alvor at spille fremad og tage fat, da de scorede til 2-2.

Tidligt i opgøret lignede det en sikker sejr til Brøndby, da de blågule kom foran 2-0 efter 12 minutter. AaB svarede igen, og det skabte en vis nervøsitet hos Brøndby.

- Vi kan ikke tåle at komme foran, og det er noget lort. Mit indtryk er, at vi blev for passive og forsigtige i vores pres og boldomgang, fortsætter træneren.

- Jeg følte mig ikke helt tryg. Kampen bølgede frem og tilbage, vi skiftede offensivt ind, og AaB havde vel også en fornemmelse af, at de kunne vinde. Vi har fire gange i denne sæson mistet point til sidst. Vi var ikke nødvendigvis bedst mod AaB, men vi fik tre point.

AaB-træner Erik Hamrén var ærgerlig efter nederlaget, og han mente, at hans mandskab havde fortjent en bedre skæbne.

- Mod Viborg var jeg meget skuffet, men efter det her nederlag er jeg stolt af vores spil. Vi viste moral, attitude og vindermentalitet på en svær udebane mod Brøndby, hvor vi kom bagud 0-2.

-Vi fortjente bedre end det her. Vi fik en dårlig start, men jeg synes, vi var det bedste hold i 60-65 minutter. Vi skabte flest chancer, så vi fortjente mere.

Nederlaget betyder, at AaB fortsat er næstsidst med 14 point efter 15 kampe. Det er seks færre end Brøndby, som er nummer otte.

Hamrén er dog sikker på, at AaB nok skal få rettet op på det.

- Vi viste den indstilling, attitude og kvalitet, som jeg gerne vil se. Hvis vi gør det fremadrettet, så kommer resultaterne også. Vi fik ikke point, men spillerne skal være stolte.

- Hvis man agerer som en vinder, så bliver man en vinder. Det kan tage tid, men hvis vi agerer på denne måde, så kommer resultaterne, siger Erik Hamrén.

AaB får i næste runde besøg af Silkeborg, mens Brøndby skal en tur til Odense for at møde OB.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“