Sport - Ritzau

Brøndby-chef revser forsvarsspil: Ikke svært at tackle igennem

Brøndby-chef revser forsvarsspil: Ikke svært at tackle igennem

Brøndby-chef revser forsvarsspil: Ikke svært at tackle igennem

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga fodbold Brøndby IF-OB Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Jesper Sørensen var langt fra tilfreds med forsvarsspillet ved OB's scoring til 2-1 i de døende sekunder.

I det femte tillægsminut tog Brøndby-spillerne sig til hovederne inde på grønsværen.

For her havde Jesper Sørensens mandskab og resten af det stemningsfyldte stadion set Bashkim Kadrii banke OB foran med 2-1 og afgøre kampen.

Inden scoringen havde hjemmeholdets Simon Hedlund muligheden for tackle igennem uden for feltet og afværge målet, men det skete ikke.

Netop den situation var cheftræner Jesper Sørensen ikke tilfreds med.

- Det andet mål var selvfølgelig skødesløst, fordi vi ikke gik ind og tog ordentligt fat i sådan en nærkamp. Der er mange ting, der er svære i fodbold, men at tackle igennem er ikke en af dem.

Jesper Sørensen mente derudover, at mandskabet ikke skulle være endt med nul point efter sådan en kamp.

- Vi skal gå efter at vinde her på Brøndby Stadion. Vi tillod at give for meget væk, og det var jeg ikke tilfreds med.

- Sidste weekend gik tingene måske vores vej (2-1 over Silkeborg, red.), men jeg er utilfreds med den måde, vi endte med at tabe på. Vi må ikke tabe sådan en kamp på den måde. Så må vi leve med uafgjort, siger Sørensen.

At det endte med et nederlag, var også uforståeligt for Daniel Wass, der savnede mere kynisme.

- Det handler om manglende opmærksomhed, og at vi skulle få gjort tingene færdigt.

- Vi skal ikke tabe sådan en kamp, syntes jeg. Vi har nogle store chancer, vi skal score på. Vi skal være bedre.

Brøndby-profilen kom flere gange til gode chancer, og han erkendte da også, at han skyldte.

- Jeg skulle have scoret i dag. Jeg skulle være skarpere, men så meget skudtræning har jeg heller ikke haft.

Brøndby har tre point efter de to første spillerunder i Superligaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“