Sport - Ritzau

Brøndby-chef vil sløjfe princip om aldersgrænse på indkøb

Brøndby-chef vil sløjfe princip om aldersgrænse på indkøb

Brøndby-chef vil sløjfe princip om aldersgrænse på indkøb

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Brøndby IF - OB Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Tidligere ville Brøndby helst ikke købe spillere over 27 år. Det princip må droppes, mener Carsten V. Jensen.

- Vi ønsker så vidt muligt ikke at betale transfergebyr for spillere med en alder over 27 år.

Sådan lød det for tre år siden, da superligaklubben Brøndby fremlagde en stribe transferprincipper, der skulle få økonomien på ret køl.

Men den strategi holder ikke længere, forklarer Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, i et interview med Ekstra Bladet.

I det netop overståede transfervindue har Brøndby blandt andre købt 33-årige Daniel Wass i Atlético Madrid og 28-årige Ohi Omoijuanfo i Røde Stjerne.

- Vi lavede nogle støttepæle, da vi for tre år siden ville vende butikken. Én af pælene var, at vi så vidt muligt ikke ville betale transfer for spillere over 27 år.

- Det må vi hellere få slettet nu. Vi må opdatere strategien. For vi er et andet sted nu. Vi kommer også i enkelte tilfælde i fremtiden til at betale transfer for spillere over 27 år, siger han til Ekstra Bladet.

Særligt sent i transfervinduet var Brøndby aktiv. Foruden Wass og Omoijuanfo blev Nicolai Vallys hentet i Silkeborg. Sidstnævnte oplyste i den forbindelse, at man forventede at få omkring 20 millioner kroner for salget.

Klubben har blandt andre også sikret sig nordmanden Sebastian Sebulonsen, mens Jens Martin Gammelby og Jonathan Ægidius er vendt hjem fra lejeophold.

At dømme efter tabellen har forstærkninger da også været tiltrængt i Brøndby, som efter syv spillerunder er på tiendepladsen i Superligaen med seks point.

Brøndby har til gengæld sagt farvel til Andreas Bruus og Andrija Pavlovic, mens en stribe spillere er blevet lejet ud.

Første opgave for nyindkøbene bliver søndagens udekamp mod AC Horsens.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“