Sport - Ritzau

Brøndby-direktør om udebanestraf: Et absolut lavpunkt

Brøndby-direktør om udebanestraf: Et absolut lavpunkt

Brøndby-direktør om udebanestraf: Et absolut lavpunkt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Viborg FF - Brøndby IF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ole Palmå begræder, at en række fans' dårlige opførsel nu medfører, at Brøndby ikke får fans med på udebane.

Brøndby kommer ikke til at få fans med på udebane i resten af 2022. Det er konsekvensen af den ballade, som fans har lavet i en længere periode, senest i udekampen mod Viborg 18. september.

- For alle os, der har Brøndby IF i hjertet, er dette øjeblik et af de absolutte lavpunkter i vores fælles historie, siger Brøndbys administrerende direktør, Ole Palmå, til klubbens hjemmeside.

- De få har ødelagt det for alle os andre. For medfans. For spillerne. Opførslen fra en gruppe af individer betyder nu, at medfans og klubben bliver voldsomt straffet.

- Klubben, spillerne og medfans har gentagne gange været ude med klokkeklare udmeldinger om, at sådan en opførsel må og skal stoppe, men desværre har man sat sig selv over klubben, lyder det fra Palmå.

Det er Fodboldens Disciplinærinstans, der har frataget Brøndby retten til at have fans med til de kommende udekampe mod Randers FC, AGF og OB i Superligaen samt pokalkampen mod Aarhus Fremad.

I Brøndbys redegørelse i kendelsen oplyser klubben, at man har identificeret 30 uromagere fra kampen mod Viborg med henblik på at give dem karantæne.

- Vi har aldrig givet så mange karantæner, vi har aldrig annulleret så mange sæsonkort, vi har aldrig haft så mange sikkerhedsinitiativer, og vi har aldrig brugt så mange penge på sikkerhed, ligesom vi netop har afsluttet et forløb med Justitsministeriet, hvor vi nu har identificeret en række konkrete værktøjer, der skal hjælpe med at stoppe den groteske opførsel, som intet har med fodbold at gøre, lyder det fra Palmå.

Ud over straffen med udebanefans skal Brøndby betale en bøde på 400.000 kroner for det seneste optrin.

Brøndby afsøger med sine advokater muligheden for at gøre de ansvarlige ballademagere økonomisk ansvarlige for bøder, tilføjer Palmå på klubbens hjemmeside.

I tirsdagens kendelse beskrev Fodboldens Disciplinærinstans, at man er i besiddelse af videomateriale fra Viborg, der viser en "særdeles voldsom og aggressiv adfærd" fra nogle af Brøndbys tilskuere mod kontrollører og politi.

Desuden blev der affyret betydelige mængder pyroteknik fra Brøndbys afsnit.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Cornelius von Tiedemann
Cornelius von Tiedemann Stellv. Chefredakteur
„Ortsschilder-Debatte: Minderheitenrechte dürfen nicht zur Abstimmung gestellt werden“