Sport - Ritzau

Buffalo Bills melder kollapset NFL-spiller i bedring

Buffalo Bills melder kollapset NFL-spiller i bedring

Buffalo Bills melder kollapset NFL-spiller i bedring

Ritzau
Cincinnati
Zuletzt aktualisiert um:
APTOPIX Bills Bengals Football Foto: Jeff Dean/Ritzau Scanpix

NFL-spilleren Damar Hamlin, som mandag kollapsede midt på banen, viser tegn på bedring, skriver hans hold.

Damar Hamlin, som spiller positionen safety for Buffalo Bills i den bedste nordamerikanske division for amerikansk fodbold, NFL, viser tegn på bedring, efter at han mandag kollapsede midt på banen.

Det skriver hans hold, Buffalo Bills, i et opslag på Twitter.

- Damar er stadig på intensivafdelingen i kritisk tilstand, men har i går og i dag vist tegn på bedring, skriver holdet onsdag aften uden at uddybe.

- Han forventes at forblive under intensiv behandling, og hans hold af læger bliver ved med at overvåge og tilse ham.

Han er indlagt på et hospital i den amerikanske by Cincinnati, hvor modstanderen fra mandagens kamp, Bengals, holder til.

Kollapset skete under kampen mellem Cincinnati Bengals og Buffalo Bills.

Hamlin havde sat en hård tackling ind på Bengals' receiver Tee Higgens, efter at Higgens havde modtaget en aflevering.

Begge gik i jorden oven på tacklingen, men begge var på benene igen kort efter - øjensynligt uden bemærkelsesværdige mén.

Efter at have taget et par skridt kollapsede Hamlin dog pludselig og faldt bagover i græsset.

Det er senere kommet frem, at han fik et hjertestop.

En ambulance blev hastet på banen, og læger forsøgte sig med hjertemassage på spilleren. De andre spillere kunne blot se til. Flere græd og bad for Hamlin, mens han i mindst ni minutter lå på jorden.

Til sidste blev han lagt på en båre og kørt på hospitalet i ambulancen, som var blevet parkeret midt på banen på Bengals' stadion, Paul Brown Stadium.

Siden har brugere på forskellige fora på internettet spekuleret i, hvad der førte til et hjertestop hos en mand i sin bedste alder og sit livs form. Hamlin er blot 24 år gammel.

NFL's sundhedsdirektør, Allen Sills, siger imidlertid onsdag, at der stadig er "en masse efterforskning, som skal gennemføres for at kunne forstå omstændighederne".

- Flere har drøftet lidelsen commotio cordis, og det er bestemt en mulighed, siger Sills ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Commotio cordis er en sjælden sygdom, som kan give uregelmæssig hjerterytme, hvis man får et hårdt slag i brystet.

- Alligevel synes jeg, at det er vigtigere - uanset de underliggende årsager - at det vigtigste ved ethvert pludseligt hjertestop er hurtig respons fra veluddannet personale.

Hjertestoppet skete under Bengals' hjemmebanekamp mod Bills. Kampen blev afbrudt og skal spilles på et andet tidspunkt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“