Sport - Ritzau

CAS ophæver fodboldchefs livslange karantæne for overgreb

CAS ophæver fodboldchefs livslange karantæne for overgreb

CAS ophæver fodboldchefs livslange karantæne for overgreb

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Haiti FIFA Foto: Dieu Nalio Chery/Ritzau Scanpix

75-årige Yves Jean-Bart har fået ophævet sin livslange karantæne for overgreb på kvinder og piger i Haiti.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) har tirsdag ophævet en livslang udelukkelse fra al fodbold af den 75-årige Yves Jean-Bart.

Han blev i 2020 frikendt af Haitis retssystem for anklager om en lang stribe overgreb mod kvinder og mindreårige piger i perioden 2014 til 2020 på det nationale fodboldakademi i Croix-des-Bouqets.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) idømte han ikke desto mindre livsvarig karantæne og en bøde svarende til syv millioner kroner.

Jean-Bart ankede dommen til CAS, som efter en høring i marts 2022 nu har truffet sin beslutning.

Ifølge domstolen er beviserne mod Jean-Bart inkonsekvente, uklare og selvmodsigende og derfor ikke tilstrækkelige til at retfærdiggøre Fifas udelukkelse.

Foruden hvervet som præsident for Haitis fodboldforbund var Jean-Bart også fra 2011 til 2012 midlertidig præsident for Det Caribiske Fodboldforbund, kontinentets øverste fodboldmyndighed.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“