Sport - Ritzau

Casper Pedersen sprinter sig til sejr i Portugal

Casper Pedersen sprinter sig til sejr i Portugal

Casper Pedersen sprinter sig til sejr i Portugal

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-PARIS-NICE-2021 Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Der var to danskere i top-10 i søndagens cykelløb Figueira Champions Classic. Casper Pedersen vandt løbet.

Den danske Quick-Step-rytter Casper Pedersen var hurtigst i en mindre massespurt og vandt søndag cykelløbet Figueira Champions Classic i Portugal.

Landsmanden Magnus Cort (EF) blev nummer syv i spurten. Men Magnus Cort agerede hjælperytter for holdkammeraten Marijn van den Berg, der endte på tredjepladsen.

Casper Pedersen kørte spurten perfekt og timede det hele bedre end EF-toget, som blandt andre bestod af Magnus Cort.

På smart vis var Casper Pedersen nærmest klistret fast til Marijn van den Bergs baghjul, og det var et klogt træk.

Det så legende let ud for den 26-årige dansker at passere hollænderen på de sidste omkring 100 meter.

Belgieren Rune Herregodts klemte sig ind på andenpladsen og passerede også Marijn van den Berg, der ikke fik nok ud af Magnus Corts forarbejde.

Figueira Champions Classic er et endagsløb, som søndag blev afviklet for første gang.

Ruten løb fra Sao Pedro til Figueira da Foz, og de 190 kilometer bød på kuperet terræn og lå bedst til de sprintere, der kunne lidt af hvert.

Det kunne Casper Pedersen, der ved årsskiftet byttede Team DSM ud med Quick-Step.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“