Sport - Ritzau

Chelsea og Manchester City deler efter dramatisk målfest

Chelsea og Manchester City deler efter dramatisk målfest

Chelsea og Manchester City deler efter dramatisk målfest

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Chelsea v Manchester City Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

En vanvittig målfest endte i uafgjort, da Chelsea og Manchester City spillede 4-4 på Stamford Bridge.

Det blev en regulær målfest, da Chelsea fik besøg af Manchester City på Stamford Bridge søndag aften.

Den højdramatiske kamp endte 4-4, efter at begge hold havde været foran i løbet af kampen.

Det så ellers godt ud for Manchester City, der var foran i store dele af anden halvleg.

Den tidligere Manchester City-spiller Cole Palmer spolerede dog City-festen. Han scorede på et straffespark kort før slutfløjt og sikrede Chelsea det ene point. Også Raheem Sterling scorede mod sin gamle klub.

Erling Haaland udbyggede sin position som Premier League-topscorer, da nordmanden scorede to mål. Han er nu oppe på 13 mål i 12 Premier League-kampe.

Manchester City er dermed enligt førerhold i Premier League igen, hvor holdet har et enkelt point ned til Arsenal og Liverpool.

Chelsea lægger sig op på en tiendeplads i Premier League med ti point op til Champions League-pladserne i top-4.

Kampens begyndelse bølgede frem og tilbage uden de store chancer. Men efter 25 minutter tilkæmpede Erling Haaland sig et straffespark.

Det udnyttede nordmanden selv og bragte Manchester City på 1-0.

Og så kunne målfesten for alvor begynde. Kun fire minutter senere headede Chelsea-anfører Thiago Silva bolden i City-nettet efter et hjørnespark.

Chelsea-angriber Raheem Sterling gjorde det onde mod sin tidligere klub, da han scorede til 2-1 otte minutter før pausen.

Målfesten var dog ikke helt slut endnu. I første halvlegs tillægstid fik Manchester City udlignet til 2-2, da forsvarsspilleren Manuel Akanji headede bolden ind fra kort afstand.

Kampen var dermed fuldstændig åben igen, og Manchester City kom bedst fra start i anden halvleg.

Kun to minutter skulle Premier League-topscorer Haaland bruge, før han løb et fladt indlæg op og blev dobbelt målscorer.

Lige som det så ud til, at Manchester City havde fået kontrol over kampen, gav Citys målmand en retur til den Chelsea-angriber Nicolas Jackson, der scorede til 3-3.

Chelsea-spillerne begyndte derefter at kunne se sejren for sig og spillede sig til flere store chancer.

Manchester City gav sig ikke, og i det 86. minut bragte Rodri de engelske mestre på sejrskurs endnu en gang.

Festen blev dog spoleret af en af Citys egne talenter. Cole Palmer, der skiftede fra Manchester City til Chelsea i sommer, scorede dybt inde i tillægstiden til slutresultatet 4-4.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Cornelius von Tiedemann
Cornelius von Tiedemann Stellv. Chefredakteur
„Ortsschilder-Debatte: Minderheitenrechte dürfen nicht zur Abstimmung gestellt werden“