Sport - Ritzau

Chelsea slider sig til udesejr mod fightende Luton

Chelsea slider sig til udesejr mod fightende Luton

Chelsea slider sig til udesejr mod fightende Luton

Ritzau
Luton
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-LUTON-CHELSEA Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Chelsea var foran 3-0 med ti minutter igen, men kom alligevel i problemer mod Luton, der kæmpede heroisk.

Det var som nat og dag for Chelsea, der leverede 70 gode minutter, inden holdet i den sidste del af udekampen mod Luton desperat forsvarede sig mod et godt kæmpende hjemmehold i den engelske Premier League.

Gæsterne holdt dog stand og sled en 3-2-sejr med hjem til London.

Med sejren forbliver Chelsea på tiendepladsen, mens Luton fortsat er under stregen på en 18.-plads.

Luton har haft en svær start på Premier League, men er kommet bedre med i den seneste periode, hvor det inden lørdagens kamp er blevet til sejre i de to seneste kampe over Newcastle og Sheffield United.

Efter 12 minutter af lørdagens kamp udnyttede Chelseas Cole Palmer et stort koks i Luton-forsvaret, da midtbanespilleren fik serveret bolden for fødderne af Lutons Issa Kabore på kanten af feltet.

Palmer pakkede resolut gaven op og sparkede kynisk bolden ind ved den fjerne stolpe til 1-0.

Luton var spillemæssigt fint med i første halvleg og havde flere længere sekvenser med boldbesiddelse omkring gæsternes felt.

Det var dog tydeligt, at den sidste kvalitet manglede hos hjemmeholdets spillere, før det blev rigtig farligt.

Chelsea-spillerne derimod var særdeles effektive, når de nærmede sig Luton-feltet.

Efter lidt mere end 35 minutter blev gæsternes føring fordoblet, da Noni Madueke, der havde fået sig en sjælden startplads, kynisk sparkede bolden op i nettaget.

Fra anden halvlegs start havde Chelsea fortsat kampen under kontrol.

Med 20 minutter tilbage blev det også 3-0, da Cole Palmer med en lækker detalje rundede Luton-keeperen med førsteberøringen, inden han fordoblede sin målscoring.

Derfra vendte kampen dog, og Luton viste stærk moral og fightede sig tilbage.

Chelsea faldt helt sammen, hvilket Luton udnyttede til at komme på tavlen, da midtbanespilleren Ross Barkley med ti minutter tilbage gjorde det til 1-3 mod sin tidligere arbejdsgiver.

I de sidste minutter etablerede Luton et heftigt pres. Gæsterne virkede rundt på gulvet, og Elijah Adebayo gjorde det også til 2-3, hvilket skabte spænding til det sidste, hvor Chelsea dog med nød og næppe holdt stand.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“