Sport - Ritzau

Conte raser mod VAR efter europæisk uafgjort mod Sporting

Conte raser mod VAR efter europæisk uafgjort mod Sporting

Conte raser mod VAR efter europæisk uafgjort mod Sporting

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Tottenham Hotspur v Sporting Lisbon - UEFA Champions League - Gr Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Tottenhams manager er ikke enig i dommerens udlægning af Harry Kanes mål i 11. time i Champions League.

Det var en forvirrende seance på banen, da Harry Kane i kampens døende minutter sendte bolden i nettet for Tottenham mod portugisiske Sporting i onsdagens Champions League-opgør.

Efter et grundigt VAR-gennemsyn blev det vurderet, at den engelske spidsangriber var blevet spillet bolden i en offsideposition, og målet blev annulleret.

Og det var bestemt ikke noget, som behagede Antonio Conte, Tottenhams italienske manager.

Først fik han vist det røde kort som følge af protester. Efter kampen rasede han over beslutningen i pressemødet.

- Det er svært at kommentere en sådan hændelse, og jeg synes, at VAR skaber en masse skade.

- En masse uretfærdighed. Jeg bryder mig ikke om den slags situationer. Jeg ser ikke noget positivt, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Der stod 1-1 mellem de to hold tæt mod slutningen af kampen. Tottenhams Emerson Royale fik vippet et hovedstød ind foran mål, hvor Harry Kane stod klar.

På vej ind mod Kane ramte bolden dog en Sporting-spiller, inden den landede for stjerneangriberens fødder.

Ifølge det britiske sportsmedie Sky Sports blev afretteren ikke betragtet som en "overlagt spilning", og derfor skal det vurderes, om Kane var offside, da hovedstødet blev sendt ind mod ham fra Emerson Royale.

Sky Sports skriver, at Tottenhams Eric Dier hidsede sig op over for dommerne, da han ikke mente, at en spiller kan dømmes offside, hvis bolden bliver spillet baglæns til ham.

Ifølge Sky Sports gælder offside-reglen dog stadig, uanset hvilken vej bolden spilles - så længe den modtagende spiller var i en offsideposition, da afleveringen blev givet.

Ifølge Antonio Conte var Harry Kane dog slet ikke offside.

- Jeg mener, at bolden var foran Kane, og at målet var et mål. Jeg forstår ikke VAR og den linje, som det tegnede, siger han.

/ritzau/dpa

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“