Sport - Ritzau

Danmark sikrer EM-semifinale med sejr over skotter

Danmark sikrer EM-semifinale med sejr over skotter

Danmark sikrer EM-semifinale med sejr over skotter

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Malaysia Badminton Open Foto: Kien Huo/Ritzau Scanpix

Danmark er klar til semifinalen ved EM i badminton for blandede hold efter en sejr over Skotland.

Danmark er som ventet klar til semifinalerne ved EM i badminton for blandede hold.

Onsdag blev Skotland slået i begge nationers anden gruppekamp, og da England samtidig vandt over Ukraine, er det danske avancement sikret.

Den sidste gruppekamp mod England vil dog stadig blive afviklet.

Danmark har vundet de seneste fire udgaver af europamesterskabet, som denne gang afholdes i franske Aire-sur-la-Lys.

Danskerne fik dog en skidt start på dysten mod skotterne. Line Christophersen tabte således sin single mod Kirsty Gilmore, der da også ligger syv pladser længere oppe på verdensranglisten end danskeren som nummer 18.

Christophersen havde vundet første sæt, men så fik skotten altså vendt kampen på hovedet. Gilmore endte med en sejr på 14-21, 21-18, 21-12.

Viktor Axelsen var anderledes overlegen. Verdensetteren smadrede James Robertson på kun 21 minutter ved at vinde 21-8, 21-7.

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen fulgte op ved at vinde deres damedouble. Julie Macpherson og Ciara Torrance blev slået i to sæt med 21-15, 21-16.

Det efterlod Kim Astrup og Frederik Søgaard med mulighed for at sikre den danske sejr, og den greb de. Den danske duo nedlagde Alexander Dunn og Christopher Grimley i to sæt med 21-17, 21-12.

Det endte med at blive til en sejr på 4-1 i kampe, efter at Mathias Christiansen og Amalie Magelund i deres mixeddouble slog Adam Hall og Julie Macpherson.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“