Sport - Ritzau

Danmark skal udnytte aftaget montenegrinsk lydtapet

Danmark skal udnytte aftaget montenegrinsk lydtapet

Danmark skal udnytte aftaget montenegrinsk lydtapet

Ritzau
Ljubljana
Zuletzt aktualisiert um:
HANDBALL-EURO-2022-WOMEN-ROU-MNE Foto: Robert Atanasovski/Ritzau Scanpix

Montenegros resultater ved EM er blevet dårligere, siden holdet forlod hjemlandet. Det kan give dansk fordel.

Montenegro har leveret en flot EM-slutrunde i kvindehåndbold, hvor holdet lagde fantastisk ud med fuldt udbytte i det indledende gruppespil. Her havde holdet hjemmebane i Podgorica i hjemlandet.

Det gav en forrygende og intens stemning på lægterne i hallen, der ifølge Danmarks landstræner Jesper Jensen blev udnyttede dygtigt af det montenegrinske hold.

- De har reddet på en bølge nede i Podgorica med en vild stemning fra fansene i de tre indledende kampe, siger Jesper Jensen forud for semifinalen mod Montenegro fredag.

I mellemrunden rykkede holdet til Skopje i Nordmakedonien. Det gav lidt mindre intens opbakning, mens modstanden blev hårdere og resultaterne aftog.

Frankrig vandt stort over Danmarks kommende semifinalemodstander, som dog med en etmålssejr i næste kamp mod Rumænien bookede billet til semifinalen.

Derfor sparede de både spillere og kræfter i sidste kamp mod Holland, som tog en storsejr. Den kamp lægger Jesper Jensen ikke meget i, men han er glad for, at semifinalen ikke skal spilles i Podgorica, men i slovenske Ljubljana, selv om han forventer en klar overvægt til Montenegro på tribunerne.

- Jeg tror også, at en del af deres hemmelighed ved EM har været fansene, som har kunnet sørge for hele tiden at holde dampen oppe hos dem, mener den danske landstræner.

- Man kan se, hvordan de lever og ånder for at tilfredsstille både dem selv og deres fans, som de har en stor kærlighed til. Der kommer enormt meget power fra tilskuerne.

Til gengæld melder Jesper Jensen alle spillere klar til kamp. Også Mie Højlund, som måtte udgå med et stort trælår mod Norge, ser ud til at blive kampklar.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“