Sport - Ritzau

Danmark taber EM-semifinale til stærke italienere

Danmark taber EM-semifinale til stærke italienere

Danmark taber EM-semifinale til stærke italienere

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
DBU holder pressemøde hos Helsingør IF Fodbold Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var klasseforskel, da Danmark søndag tabte 0-1 til Italien i semifinalen ved U17-EM i Cypern.

Opgaven blev søndag for stor for de danske fodboldtalenter, da Italien sendte danskerne ud i semifinalen ved U17-EM.

Italienerne vandt 1-0 i en kamp, hvor den spillemæssige forskel var større, end slutresultatet viste.

Danskerne havde det svært mod Italien, der med et højt pres ikke gav de danske talenter meget tid på bolden.

Samtidig havde den danske defensiv svært ved at fange de vævre italienske offensivspillere, der snildt kunne have lavet flere mål, hvis det ikke havde været for en stærk præstation af Tobias Breum-Harild i det danske mål.

- Vi er selvfølgelig rigtig skuffede, når nu vi er nået så langt. Vi havde mulighederne for at gå videre, men vi mødte også et stærkt italiensk hold, som dominerede os i store dele af kampen, siger højre back Victor Gustafsen.

Danmark gik i slutrunden videre på en andenplads fra en indledende gruppe med Østrig, Kroatien og Wales. I kvartfinalen blev Tjekkiet sendt ud efter straffesparkskonkurrence.

- Jeg synes, at vi har præsteret stærkt som hold. Vi har stået sammen som gruppe og har i store dele spillet en god omgang fodbold, lyder det fra den danske back.

Italien skal i EM-finalen onsdag møde Portugal, der tidligere søndag vandt den anden semifinale med 3-2 over Serbien.

De unge danske drenge havde det svært fra kampens start i semifinalen.

Danmark stod i store perioder dybt på egen banehalvdel, mens Italien var i kontrol.

På bolden havde Danmark det svært, og det aggressive italienske pres forstyrrede den danske boldomgang.

Efter en halv time gik den ikke længere for Danmark, da Federico Coletta sled sig forrest på et fladt indlæg og bragte italienerne i front.

Minuttet efter brændte det igen på i den danske defensiv, men Tobias Breum-Harild i det danske mål leverede tre gode redninger i samme sekvens.

Kampbilledet fortsatte i anden halvleg, hvor den anden italienske scoring konstant lå og lurede.

Italienerne skabte mange chancer, og der var kun på grund af manglende skarphed, at danskerne stadig var med i kampen efter en time.

Mod slutningen forsøgte danskerne med flere offensive indskiftninger, hvilket skabte et pres på italienerne, men udligningen udeblev.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“