Sport - Ritzau

Dansk bokser stoppet i EM-titelkamp i London

Dansk bokser stoppet i EM-titelkamp i London

Dansk bokser stoppet i EM-titelkamp i London

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Adam Azim v Enock Poulsen Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

Enock Poulsen led karrierens første nederlag som professionel, da han tabte til briten Adam Azim.

Bokseren Enock Poulsen missede lørdag chancen for at generobre EM-titlen i superletvægt i London.

Den 31-årige dansker blev stoppet i femte runde af briten Adam Azim.

Azim blev udråbt som vinder på teknisk knockout, men danskeren var tilsyneladende også påvirket af en skulderskade.

Danskeren tog imod en hel del slag fra en stærkt boksende Azim, og dommeren valgte at stoppe kampen to minutter og 39 sekunder inde i femte runde.

Efterfølgende pegede Enock Poulsen på sin højre skulder og signalerede, at han var skadet.

Adam Azim havde domineret samtlige runder mod Enock Poulsen foran op mod 12.500 tilskuere på hjemmebanen i London.

Britens rekordliste lyder nu på 11 sejre i ligeså mange kampe som professionel. Poulsen var ubesejret forud for lørdagens duel i sine hidtidige 14 kampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“