Sport - Ritzau

Dansk brydehåb er usikker på karriere efter misset OL

Dansk brydehåb er usikker på karriere efter misset OL

Dansk brydehåb er usikker på karriere efter misset OL

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Bryderen Turpal Bisultanov får dansk statsborgerskab Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix

Bryderen Turpal Bisultanov er usikker på sin videre karriere, efter at han missede OL i Paris.

22-årige Turpal Bisultanov er ikke sikker på, at han vil fortsætte sin lovende karriere som bryder.

Det slår han fast over for DR Sporten, efter at han for nylig missede sommerens OL i Paris.

- Jeg skal kunne se mig selv i det, før jeg siger, at jeg går all-in igen. Jeg gider hverken spilde min egen eller min træners tid, siger Bisultanov.

Han træner på det Nationale Kraftcenter i Nykøbing Falster, mens familien bor i Herning, og det er blandt andet savnet til den, der får ham til at overveje fremtiden.

Bisultanov vandt EM-guld og blev kåret til årets olympiske håb i 2022.

En skulderskade satte ham dog tilbage i forhold til at kvalificere sig til legene i Paris.

Ved det afgørende kvalifikationsstævne tidligere i maj tabte han torsdag en direkte duel om en OL-billet og forspildte efter eget udsagn sin absolut sidste chance fredag.

- I stedet for at samle mig op, gravede jeg mig dybere ned, siger Turpal Bisultanov til DR Sporten.

Han flygtede fra Tjetjenien til Danmark i 2008. Han fik dansk statsborgerskab sidste år efter lang tids venten. Det danske pas var en nødvendighed for, at han kunne jagte OL-drømmen.

Danmark stiller for første gang siden 2004 ikke med nogen brydere til OL.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“