Sport - Ritzau

Dansk golfspiller ligger delt toer inden sidste runde i Belgien

Dansk golfspiller ligger delt toer inden sidste runde i Belgien

Dansk golfspiller ligger delt toer inden sidste runde i Belgien

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
2023: Året i billeder - Indland, sport Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Niklas Nørgaard Møller er fortsat med i kampen om de helt sjove placeringer inden sidste runde i Belgien.

Danske Niklas Nørgaard Møller har gang i en særdeles succesfuld DP World Tour-turnering i Belgien.

Efter de to første runder af Soudal Open indtog den 31-årige dansker en delt fjerdeplads, og på lørdagens næstsidste runde viste Nørgaard Møller endnu en gang storspil.

Danskeren gik lørdagens runde i 67 slag, hvilket er fire slag under banens par.

Undervejs blev det til fem birdies og en enkelt bogey.

Det placerer Niklas Nørgaard Møller på en delt andenplads inden sidste runde. Den placering deler han med tre andre spillere.

Spanske Nacho Elvira fastholdt sin førsteplads og er fire slag foran konkurrenterne.

Turneringens to øvrige tilbageværende danskere, Sebastian Friedrichsen og Jeff Winther, ligger henholdsvis nummer 29 og 44.

Fire andre danskere - Søren Kjeldsen, Søren Broholt Lind, Jonathan Gøth-Rasmussen og Marcus Helligkilde - missede alle cuttet fredag og er ikke en del af finaleweekenden.

Soudal Open har en samlet præmiesum på 2,5 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 17 millioner kroner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“