Sport - Ritzau

Dansk mester forlader Trek - rygtes til Cancellaras hold

Dansk mester forlader Trek - rygtes til Cancellaras hold

Dansk mester forlader Trek - rygtes til Cancellaras hold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
PostNord Danmark Rundt, 3. etape Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Alexander Kamp er i gang med sin sidste sæson hos Trek og menes at være på vej til Fabian Cancellaras hold.

Den danske mester i landevejscykling hos herrerne, Alexander Kamp, forlader storholdet Trek-Segafredo.

Det bekræfter Trek over for Ekstra Bladet.

Kamps kontrakt med holdet, som blandt andre også har Mads Pedersen ansat, står til at udløbe efter i år, og den bliver altså ikke forlænget.

Ekstra Bladet mener på baggrund af flere unavngivne kilder at vide, at 28-årige Kamp fortsætter karrieren på det schweiziske hold Tudor Pro Cycling, som er ejet af den tidligere cykelprofil Fabian Cancellara.

Tudor Pro Cycling er i år rangeret som et kontinentalhold, men rykker i 2023 op på næsthøjeste niveau som ProTream.

Såfremt skiftet bliver en realitet, tager Alexander Kamp dermed et skridt ned ad rangstigen. Trek-holdet er således en del af cykelsportens højeste niveau, World Touren.

Kamps agent vil over for Ekstra Bladet ikke bekræfte skiftet, men siger, at cykelrytteren har styr på sin fremtid.

- Og vi tror, han har truffet et rigtigt valg, lyder det fra agent Michael Skelde til avisen.

Alexander Kamp har fire professionelle sejre på cv'et, herunder to danske mesterskaber, hvoraf det seneste altså blev vundet i juni. Af samme grund kører Kamp i den rødhvide dannebrogstrikot.

Han har været en del af Trek, der har en række danskere på holdet, siden 2020. Før det kørte Kamp for en række danske hold, herunder blandt andet Riwal og Bjarne Riis' nu hedengangne Team Virtu Cycling.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“