Sport - Ritzau

Dansk mixeddouble skaber sensation mod verdensmestre

Dansk mixeddouble skaber sensation mod verdensmestre

Dansk mixeddouble skaber sensation mod verdensmestre

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Badminton: Denmark Open Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mathias Thyrri og Amalie Magelund slog i French Open sydkoreanerne, der vandt VM tidligere på året.

Den danske mixeddouble i badminton med Mathias Thyrri og Amalie Magelund er sensationelt klar til anden runde i French Open, der er en Super 750-turnering.

Den danske badmintonduo besejrede i første runde de forsvarende verdensmestre fra Sydkorea, Seo Seung-jae og Chae Yoo-jung.

De danske sejrscifre lød på 19-21, 21-19, 21-11.

Danskerne var godt med allerede i første sæt, men måtte se sig slået i sidste ende.

I andet sæt var danskerne dominerede fra start og kom foran med hele 13-4. Alligevel endte sættet med at blive spændende, da sydkoreanerne kom på 19-20, inden den anden sætbold blev udnyttet.

I tredje sæt kom danskerne igen godt fra start med en føring på 4-0, men modstanderne svarede tilbage og kom foran 9-8.

Derfra var der dømt dansk dominans, og Thyrri og Magelund vandt ni af de ti næste bolde, og de kørte sejren sikkert i hus.

Det danske par ligger nummer 22 på verdensranglisten, mens verdensmestrene ligger på fjerdepladsen.

I herresingle vandt Anders Antonsen tirsdag sin første kamp. Onsdag er Viktor Axelsens første kamp programsat.

I damesingle tabte Line Christophersen og Line Kjærsfeldt begge i første runde.

Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen har vist storform i flere måneder og gik forholdsvis nemt videre til anden runde.

Også Mads Vestergaard/Daniel Lundgaard avancerede og skal nu møde det topseedede par fra Indonesien, Fajar Alfian/Muhammad Adrianto.

Derimod er damedoublen med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen færdig efter én kamp. Det samme er Mia Blichfeldt, som tabte til thailandske Supanida Katethong.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“