Sport - Ritzau

Dansk tennisspiller tager nyt stort spring efter triumf

Dansk tennisspiller tager nyt stort spring efter triumf

Dansk tennisspiller tager nyt stort spring efter triumf

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-DAVIS CUP-QUALIFIER-MEX-DEN Foto: Ulises Ruiz/Ritzau Scanpix

August Holmgren vandt Challenger-turnering i Porto og ligger nu nummer 167 på verdensranglisten.

Den danske tennisspiller August Holmgren er slet ikke til at styre i denne tid. Søndag strøg han igen til tops i en Challenger-turnering, der er sportens næsthøjeste niveau.

Han vandt sidste uges turnering i Porto ved at besejre spanske Alejandro Moro Canas i søndagens finale med cifrene 7-6, 7-6.

I andet sæt overlevede han en sætbold, inden han sikrede sig sejren med 8-6 i tiebreaken.

Med turneringssejren tager den 26-årige Holmgren et nyt stort spring frem på verdensranglisten.

Han hopper 82 pladser, så han nu ligger nummer 167 i verden, hvilket er hans højeste placering i karrieren.

Det er bare to uger siden, at han vandt en turnering i spanske Pozoblanco og for første gang var at finde i top-250.

Også den 21-årige Elmer Møller er godt kørende for tiden. I sidste uge nåede han finalen i tjekkiske Liberec.

Møller avancerer 32 pladser, så han nu ligger nummer 251.

Holger Rune fastholder sin placering som nummer 17.

På kvindernes rangliste ligger Clara Tauson og Caroline Wozniacki henholdsvis nummer 62 og 70.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“