Sport - Ritzau
Dansk triatlet triumferer med japansk World Cup-sejr
Dansk triatlet triumferer med japansk World Cup-sejr
Dansk triatlet triumferer med japansk World Cup-sejr
Triatleten Alberte Kjær Pedersen sejrede natten til lørdag ved World Triathlon Cup Miyazaki i Japan.
Triatleten Alberte Kjær Pedersen vandt natten til lørdag dansk tid World Triathlon Cup Miyazaki i Japan.
Hun brugte 1 time og 43 sekunder på at gennemføre 750 meter svømning, 20 kilometer cykling og 5 kilometer løb.
Dermed sejrede hun med 12 sekunder ned til italienske Ilaria Zane på andenpladsen. Briten Olivia Mathias var yderligere et sekund efter på tredjepladsen.
Også ottendepladsen gik til en dansker i skikkelse af Anne Holm, der var 28 sekunder langsommere end vinderen.
Alberte Kjær Pedersen har et stort mål at komme med til OL i Paris i 2024. Tidligere på året var hun blandt syv danske atleter, der fik øget økonomisk støtte til OL-forberedelser.
Hun fik del i en pulje på 150.000 dollar svarende til knap en million kroner fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
Pengene kom fra solidaritetsprogrammet Olympic Solidarity.
/ritzau/