Sport - Ritzau

Dansk VM-spiller glæder sig over tiltag mod hadbeskeder

Dansk VM-spiller glæder sig over tiltag mod hadbeskeder

Dansk VM-spiller glæder sig over tiltag mod hadbeskeder

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
VM 2022: Dansk træning i Doha Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Joachim Andersen har efterlyst våben mod hadbeskeder, og han glæder sig over, at ønsket er imødekommet.

Den danske landsholdsspiller Joachim Andersen er glad for, at samtlige spillere ved VM-slutrunden tilbydes et værktøj, der kan frasortere hadbeskeder på sociale medier.

Det er Den Internationale Spillerforening (Fifpro) og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), der stiller det digitale værktøj til rådighed. En slags algoritme med fyord skal frasortere beskederne.

- Jeg har jo bedt om, at der bliver gjort noget ved problemet, og jeg er glad for, at det sker. Det er et svært problem at komme til livs, men så længe det bliver italesat, og der kommer nogle tiltag, så hjælper det.

- Jeg tror dog ikke, at man kan komme problemet helt til livs. Folk vil altid kunne oprette en profil og skrive, hvad de vil, siger Joachim Andersen.

I september var Joachim Andersen med til at sætte gang i en offentlig debat om emnet, da han offentliggjorde en række af de hadbeskeder, han havde modtaget efter en Premier League-kamp mod Liverpool.

I kampen var danskeren offer for en skalle fra Darwin Nunez, der fik det røde kort. Sekvensen førte til dødstrusler i Joachim Andersens indbakke, og danskeren fortalte efterfølgende, at han stort set modtog hadbeskeder efter hver eneste kamp.

Siden er det lysnet.

- Jeg ved ikke, om det har hjulpet, at jeg råbte højt, men jeg har ikke været ude for samme situation siden, siger Joachim Andersen.

I sidste uge kunne Spillerforeningen - fodboldspillernes fagforening - berette om VM-tiltaget fra Fifpro og Fifa. I samme forbindelse kunne Spillerforeningens direktør, Michael Sahl Hansen, fortælle, at tiltaget kan være på vej til fodboldspillere i Danmark, hvis erfaringerne fra VM er gode.

En frisk undersøgelse fra Spillerforeningen viser nemlig, at 65 procent af spillerne i Superligaen har modtaget hadbeskeder på sociale medier. Det er særligt på Instagram, at de grimme beskeder bliver sendt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“