Sport - Ritzau

Danske doubler misser første World Tour-titler i USA

Danske doubler misser første World Tour-titler i USA

Danske doubler misser første World Tour-titler i USA

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
BADMINTON-CHN-SUDIRMAN Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix

Både Amalie Magelund/Mathias Thyrri og Sara Thygesen/Maiken Fruergaard tabte deres finaler i US Open.

Det blev søndag til nederlag for begge de danske doubler, der var i aktion, da finalerne i World Tour-turneringen US Open løb af stablen.

Mixeddoublen med Amalie Magelund og Mathias Thyrri måtte se sig slået af et par fra Taiwan, mens damedoublen med Sara Thygesen og Maiken Fruergaard tabte til en kinesisk duo.

Begge danske doublepar jagtede deres første titler i en World Tour-turnering, men må altså vente lidt endnu på at tage sådan en.

For Amalie Magelund og Mathias Thyrri var det det andet nederlag i en World Tour-finale inden for otte dage. Sara Thygesen og Maiken Fruergaard stod i en World Tour-finale for anden gang i alt og første gang siden 2020.

Magelund og Thyrri fik en god start mod Ye Hong-wei og Lee Chia-hsin og vandt første sæt 21-13. Taiwanerne svarede dog igen på fornem vis ved at vinde andet sæt 21-6, og efter et tæt tredje sæt, der endte 21-18 til Ye og Lee, måtte den danske duo se sig slået.

Thygesen og Fruergaard tabte i to tætte sæt med 19-21, 19-21 til Liu Shengshu og Tan Ning.

US Open blev spillet i delstaten Iowa og rangerede som en Super 300-turnering, hvilket er næstlaveste niveau på World Touren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“