Sport - Ritzau

Danske ishockeykvinders jagt på VM-oprykning er udsat

Danske ishockeykvinders jagt på VM-oprykning er udsat

Danske ishockeykvinders jagt på VM-oprykning er udsat

Ritzau
Shenzhen
Zuletzt aktualisiert um:
Året i billeder 2022 - Indland, sport Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kvindernes VM på næsthøjeste niveau er udsat på ubestemt tid. Danmark er blandt deltagerne.

Danmarks ishockeylandshold for kvinder skulle efter planen have kæmpet om oprykning til VM på øverste niveau i april, men stævnet er udsat på ubestemt tid.

Det oplyser Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) på sin hjemmeside.

VM på næstøverste hylde skulle være afviklet fra 11. til 17. april i kinesiske Shenzhen, men forbundet har på grund af rejserestriktioner og testkravene for de deltagende hold valgt at skubbe det.

Restriktionerne relaterer sig til covid-19 og komplikationerne heraf, lyder det.

I september sidste år meddelte IIHF, at Kina havde fået til værtskabet ved de næste tre VM-slutrunder i Division I A.

Den beslutning har IIHF-præsident Luc Tardif ikke fortrudt.

- IIHF står ved kontrakten med Det Kinesiske Ishockeyforbund og udsætter kun turneringen for at sikre, at den får en positiv start, siger han til verdensforbundets hjemmeside.

Ud over Danmark er værtsnationen Kina, Norge, Slovakiet, Østrig og Holland deltagere ved mesterskabet.

- Udsættelsen af turneringen i Shenzhen giver alle interessenterne mere tid til at forberede sig og sikre sikkerhed og helbred for alle deltagere, lyder det på IIHF's hjemmeside.

Danmark kvalificerede sig i 2019 til det såkaldte A-VM. På grund af coronapandemien blev det først afholdt i 2021, hvor danskerne sluttede sidst i deres gruppe uden at rykke ned.

Holdet undgik nedrykning, fordi der som følge af coronapandemien ikke var blevet spillet VM i de lavere VM-klasser. Derfor blev der ikke fundet nogen oprykker.

Det blev der til gengæld året efter, hvor Danmark igen blev sidst i sin gruppe og rykkede ned efter tre nederlag i fire kampe på hjemmebane.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“