Sport - Ritzau

Dansker debuterer i Chelsea-bur med clean sheet og sejr

Dansker debuterer i Chelsea-bur med clean sheet og sejr

Dansker debuterer i Chelsea-bur med clean sheet og sejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Real Madrid v Chelsea - Pre-Season Friendly Foto: Grant Halverson/Ritzau Scanpix

Filip Jörgensen fik sine første minutter for Chelsea, da holdet slog Servette 2-0.

Den danske målmand Filip Jörgensen debuterede torsdag aften for Chelsea.

22-årige Jörgensen, som har spillet 11 kampe for U21-landsholdet, startede inde i hjemmekampen mod schweiziske Servette og fik en mere end godkendt debut.

Jörgensen havde ikke alverden at lave, men kom på seriøst arbejde et par gange, da gæsterne forsøgte sig med et hovedstød og siden et skudforsøg mod hjørnet.

I den anden ende sørgede Christopher Nkunku på straffespark og siden Noni Madueke for en komfortabel 2-0-sejr, som Marc Guiu dog også burde have bidraget til.

I stedet leverede den unge spanier en gigantisk afbrænder, som allerede florerer lystigt på de sociale medier.

Sejren sender London-klubben meget tæt på ligaspillet i Conference League, men arbejdet skal gøres færdig i Schweiz om en uge.

Jörgensen skiftede i juli til Chelsea fra spanske Villarreal, som han nåede 44 førsteholdskampe for. Prisen blev ikke oplyst officielt, men ifølge engelske medier betalte Chelsea godt 180 millioner kroner.

Danskeren, der tidligere har spillet for de svenske U-landshold, har lavet en syvårig kontrakt med Chelsea, som også har Djordje Petrovic og Robert Sanchez som alternativer i målet.

Sanchez stod mellem stængerne, og Jörgensen var på bænken, da det for nyligt blev 0-2 mod Manchester City i sæsonens første ligakamp.

Andetsteds i Conference League-kvalifikation scorede Mikkel Rygaard torsdag for svenske Häcken, som hjemme tabte 1-2 til tyske Heidenheim.

Og den danske angriber Nikolaj Hansen scorede til 1-0 og slutresultatet 5-0, da islandske Vikingur hjemme bankede Santa Coloma fra Andorra.

Et trin længere oppe slog danskerklubben Anderlecht på udebane Dinamo Minsk 1-0 og spillede sig meget tæt på et ligaspil i Europa League. Også Ajax står med 4-1 hos polske Jagiellonia med mindst det ene ben i ligaspillet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Das Wort zum Sonntag

Pastorin Cornelia Simon
Cornelia Simon
„Danket dem Herrn, denn er ist freundlich und seine Güte währet ewiglich (Psalm 118,29)“