Sport - Ritzau

Dansker henter svømmeguld på EM's sidste dag

Dansker henter svømmeguld på EM's sidste dag

Dansker henter svømmeguld på EM's sidste dag

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
SWIMMING-EUR-2024 Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix

Helena Rosendahl Bach vandt guld på 200 meter butterfly ved EM på langbane. Det var Danmarks fjerde medalje.

Svømmeren Helena Rosendahl Bach vandt søndag guld til Danmark ved EM på langbane i Beograd.

Det skete på stævnets sidste dag i disciplinen 200 meter butterfly.

Rosendahl Bach havde kvalificeret sig til finalen i bedste tid og levede op til dette i finalen.

Her vandt danskeren i tiden 2 minutter og 7,88 sekunder. Bosnieren Lana Pudar var 0,27 sekunder langsommere på andenpladsen. Ungareren Boglarka Kapas tog bronze.

- Det er virkelig dejligt, jeg er så glad. Jeg havde håbet at svømme lidt hurtigere, fordi jeg også svømmede hurtigere i går, men jeg har det fedt, så det er lige meget lige nu.

- Jeg var i zonen, og nu skulle jeg bare svømme mit eget løb, holde fokus på min egen bane og ikke så meget andet, siger Helena Rosendahl Bach.

Guldet er et boost frem mod OL i Paris.

- Det giver rigtig meget motivation. Jeg glæder mig allerede til at skulle på træningslejr i morgen og træne videre. Guldmedaljen giver helt sikkert blod på tanden, tilføjer den 24-årige guldvinder.

Dermed er Danmark oppe på fire medaljer ved EM.

Clara Rybak-Andersen fik sølv i 200 meter bryst, Julie Kepp hentede bronze på 50 meter fri, og kvindernes holdkap i 4 x 100 meter fri svømmede sig til sølv.

Tidligere søndag aften havde Schastine Tabor svømmet finale i 50 meter bryst og havde svært ved at gøre sig gældende.

Hun sluttede sidst af de otte deltagere i tiden 31,48 sekunder efter at have kvalificeret sig i femtebedste tid.

Polske Dominika Sztandera vandt guld i tiden 30,55 sekunder foran finske Veera Kivirinta og svenske Olivia Klint Ipsa.

Senere søndag aften skal både mændenes og kvindernes holdkap svømme finale i 4 x 100 meter medley.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“