Sport - Ritzau

Dansker tager Danmark Rundt-førertrøje efter DSM-triumf

Dansker tager Danmark Rundt-førertrøje efter DSM-triumf

Dansker tager Danmark Rundt-førertrøje efter DSM-triumf

Ritzau
Holstebro
Zuletzt aktualisiert um:
1. etape i PostNord Danmark Rundt Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tobias Lund Andresen (DSM) er ny mand i den blå førertrøje efter 1. etape af PostNord Danmark Rundt.

Team DSM var første hold til at starte på holdtidskørslen på 1. etape af PostNord Danmark Rundt, og inden andre mandskaber formåede at køre de 13,7 kilometer hurtigere end det hollandske mandskab.

Dermed tog DSM sejren på åbningsetapen i Holstebro, der samtidig var den første holdtidskørsel nogensinde i PostNord Danmark Rundt.

Tobias Lund Andresen er den eneste dansker, som DSM har med til det danske etapeløb, og det var ham, der krydsede målstregen først og tog løbets blå førertrøje.

DSM har ud over Tobias Lund stærke navne som Warren Barguil og Frank van den Broek med. Sidstnævnte blev nummer to på 1. etape af årets Tour de France.

Team DSM åbnede med at sætte standarden for, hvad der skulle præsteres.

14 minutter og 30 sekunder tilbagelagde det hollandske hold de 13,7 kilometer forholdsvis flade kilometer på, og dermed var det tiden, som de andre hold kørte efter.

Norske Uno-X var hurtigere på mellemtiden, men det norske mandskab gik død på den resterende del af ruten og var seks sekunder langsommere over målstregen.

Lotto-Dstny var næste hold til at true DSM, men det belgiske mandskab var to sekunder langsommere i mål.

Team UAE har Finn Fisher-Black og danske Mikkel Bjerg med på holdet og var også en af forhåndsfavoritterne.

Det så dog ikke fra start ud til, at UAE skulle true DSM. Holdet virkede usammenhængende, og der opstod huller mellem rytterne. Ved mellemtiden var UAE syv sekunder efter Uno-X, men derfra skiftede holdet gear.

Ind mod målstregen fandt UAE virkelig rytmen, men det var akkurat ikke nok.

Mikkel Bjergs mandskab passerede målstregen i 14 minutter og 30 sekunder ligesom DSM. Derfor var det hundrededele, der skulle afgøre etapen, og her var DSM hurtigst.

Det danske landshold, der stiller med tre World Tour-ryttere i Anders Foldager (Jayco), Johan Price-Pejtersen (Bahrain) og Mathias Norsgaard (Movistar), blev nummer fire på etapen - fire sekunder efter DSM.

Søren Kragh Andersen (Alpecin) er en af forhåndsfavoritterne til den samlede sejr, men danskeren havde et skidt holdløb med sit mandskab.

Alpecin sluttede som nummer 12 - 24 sekunder efter DSM.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“