Sport - Ritzau

Daramy og AaB-topscorer starter ude i pokalfinalen

Daramy og AaB-topscorer starter ude i pokalfinalen

Daramy og AaB-topscorer starter ude i pokalfinalen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakamp mellem FC København og Brøndby IF i Parken. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK-stjernen Mohamed Daramy og AaB-topscorer Allan Sousa tager begge plads på bænken i pokalfinalen.

FC København-stjernen Mohamed Daramy er henvist til at starte på bænken i torsdagens pokalfinale mod AaB.

Kantspilleren udgik i søndags mod Brøndby, men er blevet klar til kampen om sæsonens første trofæ i dansk fodbold. Det bliver dog i første omgang som en joker på bænken.

Det fremgår af FC Københavns startopstilling til kampen.

FCK'erne spillede med en fembackkæde i søndags i Brøndby, men er tilbage i en mere vant konstellation med fire forsvarsspillere.

Superligaens tophold er uden skadede Andreas Cornelius, Carlos Zeca, David Khocholava og Nicolai Boilesen, ligesom Lukas Lerager er gledet ud af startopstillingen og truppen på grund af en skade, som han pådrog sig under opvarmningen.

Rasmus Falk har taget Leragers plads på den centrale midtbane, mens Mamoudou Karamoko har fået plads på bænken.

FCK's startopstilling i pokalfinalen er som følger (4-3-3):

Kamil Grabara - Elias Jelert, Denis Vavro, Valdemar Lund, Christian Sørensen - William Clem, Rasmus Falk, Viktor Claesson - Hakon Haraldsson, Jordan Larsson, Diogo Goncalves.

Hos nordjyderne er forsvarskrumtappen Rasmus Thelander at finde i startopstillingen efter at have været tvivlsom forud for finalen.

AaB-topscorer Allan Sousa må til gengæld nøjes med en plads på bænken efter også at have døjet med skavanker.

Anfører Lucas Andersen skal revanchere en kedelig oplevelse i pokalfinalen mod Sønderjyske for tre år siden. Her blev Andersen slemt skadet, og AaB tabte. Torsdag starter han inde i venstre angrebsside og skal forsøge at give de op mod 15.000 medrejsende nordjyder en god oplevelse.

Oscar Hiljemark har valgt følgende 11 spillere fra start (4-3-3):

Nico Mantl - Kasper Jørgensen, Rasmus Thelander, Lars Kramer, Daniel Granli - Pedro Ferreira, Malthe Højholt, Iver Fossum - Younes Bakiz, Nicklas Helenius, Lucas Andersen.

Pokalfinalen i Parken begynder klokken 17.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“