Sport - Ritzau

DBU-chef har ti modkandidater til syv pladser i Uefa-komité

DBU-chef har ti modkandidater til syv pladser i Uefa-komité

DBU-chef har ti modkandidater til syv pladser i Uefa-komité

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
VM 2022: DBU holder pressemøde i Qatar Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jesper Møller skal blandt andre dyste mod norske Lise Klaveness om pladserne i Uefas eksekutivkomité.

Som tidligere meldt ud stiller Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand, Jesper Møller, op til genvalg til den magtfulde eksekutivkomité i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Det bekræftede Uefa torsdag på sin hjemmeside og annoncerede samtidigt, hvem Møller stiller op mod.

Der er således i alt 11 kandidater til 7 pladser i komitéen.

Heriblandt er Norges fodboldpræsident, Lise Klaveness, samt kandidater fra Frankrig, Spanien, Skotland, Ukraine, Tjekkiet, Georgien, Albanien, Malta og Liechtenstein.

Møller blev i 2019 valgt til eksekutivkomitéen for første gang. Han var én af ti kandidater til otte pladser og fik femteflest stemmer ved den lejlighed.

Sikkert og vist er det allerede før kongressen i Lissabon 5. april, at walisiske Laura McAllister er ny i eksekutivkomitéen. Hun er således eneste kandidat til den plads, der er reserveret til kvinde. Den har Lise Klaveness ikke ønsket at bejle til.

Som tidligere annonceret står det også klart, at Uefas præsident, Aleksander Ceferin, får fire år mere på posten. Han stiller op uden modkandidater.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“