Sport - Ritzau

DIF er tæt på at nå mål om andel af kvinder i bestyrelser

DIF er tæt på at nå mål om andel af kvinder i bestyrelser

DIF er tæt på at nå mål om andel af kvinder i bestyrelser

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Rikke Rønholt Albertsen Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

29,2 procent af bestyrelsesmedlemmerne i DIF og specialforbundene er kvinder. Det er tæt på målet.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har et mål om, at mindst 30 procent af bestyrelsesmedlemmerne i DIF og de 62 specialforbund skal være kvinder. Det kan der næsten sættes flueben ved.

I en pressemeddelelse skriver DIF, at kvinder har 29,2 procent af pladserne i bestyrelserne. Tallene stammer fra en undersøgelse, hvor svarfristen var i februar.

Der er tale om en stigning fra året før, hvor tallet var 27,9 procent.

- Det er godt, at vi i stadig stigende grad får flere kvinder ind i bestyrelserne, men vi har generelt en opgave med at gøre idrættens beslutningslag mere diverst, siger bestyrelsesmedlem i DIF Rikke Rønholt Albertsen i meddelelsen.

Den tidligere løber står i spidsen for DIF's nye udviklingsudvalg, som skal komme med anbefalinger til tiltag på diversitetsområdet.

I 2025 skal en ny diversitetsstrategi nemlig på bordet.

- Med mere diversitet styrker vi forudsætningerne for mere kvalitet i ledelsen - det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

- Derfor skal vi også fremadrettet arbejde meget mere med diversitet i bredere forstand, og vi skal se på, hvordan vi flere steder i idrætten gør os attraktive for folk med alle typer baggrund, så vi i endnu højere grad afspejler samfundet, siger Rikke Rønholt Albertsen.

Ifølge DIF lever 26 specialforbund op til målsætningen om 30 procent kvinder i bestyrelsen.

Ud af de i alt 63 formænd er 15 kvinder. Det er mere end en fordobling sammenlignet med 2018.

En af dem af Nadia Panzio, der sidder for bordenden i Dansk Amerikansk Fodbold Forbund. Hun ser et stort behov for en blandet sammensætning.

- Det betyder alt, at der er forskellige typer rundt om bordet. Det er vigtigt, at der er diversitet og de rette kompetencer til stede, så vi hele tiden får relevante og aktuelle perspektiver på sporten og de problemstillinger, vi arbejder med, forklarer hun.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“