Sport - Ritzau

Disciplinærinstans åbner sag mod FCM-keeper for dommersvada

Disciplinærinstans åbner sag mod FCM-keeper for dommersvada

Disciplinærinstans åbner sag mod FCM-keeper for dommersvada

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Silkeborg IF - FC Midtjylland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM's Jonas Lössl risikerer at blive straffet for sine udtalelser om dommer Sandi Putros efter Silkeborg-kamp.

FC Midtjylland-målmanden Jonas Lössl risikerer karantæne, efter at han efter søndagens kamp mod Silkeborg var harsk i sin kritik mod dommer Sandi Putros.

Fodboldens Disciplinærinstans har valgt at åbne en sag mod Lössl.

Ifølge bold.dk bekræfter FC Midtjylland, at klubben er blevet bedt om at sende en redegørelse til instansen.

Lössl følte, at FCM blev bortdømt i kampen, der sluttede 3-3 og betød, at FCM ikke kommer med i Superligaens mesterskabsspil.

Han mente, at Silkeborg mål til 3-3 skulle have været annulleret. Putros påkaldte sig desuden vrede, da han i tillægstiden annullerede en FCM-scoring for offside.

Efterfølgende sagde Lössl i et interview med Viaplay, at Putros var skyld i, at FCM ikke vandt kampen.

- Han mistede fuldstændig grebet om kampen. Han dømte nogle meget afgørende situationer den forkerte vej. Jeg føler decideret, at vi er blevet dømt imod i dag, sagde Jonas Lössl blandt andet efter kampen.

FCM skal i stedet spille nedrykningsspil. Her lægger man ud mod OB på udebane 31. marts.

Med en sejr over Silkeborg havde FCM taget den sidste plads i top-6 på bekostning af Brøndby.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“