Sport - Ritzau
Djokovic sender Serbien i Davis Cup-semifinale
Djokovic sender Serbien i Davis Cup-semifinale
Djokovic sender Serbien i Davis Cup-semifinale
![](/sites/default/files/styles/article_image_1200x450_/public/ritzau-images/20231123222724714_org.jpg?itok=KPvKWbeN)
Uden at afgive en eneste breakbold besejrede Novak Djokovic i to sæt Cameron Norrie.
Novak Djokovic har vundet alt, hvad der er værd at vinde, og det meste mere end en gang.
Men i landsholdsturneringen Davis Cup er titlen fra 2010 indtil videre Djokovic og Serbiens eneste.
Det kan der dog blive lavet om på i år, hvor spanske Malaga i denne uge er vært for slutspillet.
Torsdag besejrede verdensetteren sikkert Cameron Norrie 6-4, 6-4 i en kamp, hvor han egentligt fik ganske kvalificeret modstand, men selv var et niveau bedre og ikke afgav en eneste breakbold.
Sejren sikrede Serbien en 2-0-gevinst over Storbritannien og en plads i semifinalen, hvor Italien med Jannik Sinner nu venter på lørdag.
Miomir Kecmanovic, der er nummer 55 i verden, slog i Serbiens første kamp Jack Draper 7-6, 7-6.
I den anden semifinale dyster overraskelsen Finland fredag mod Australien. Finalen spilles søndag.
/ritzau/