Sport - Ritzau

To dobbeltbogeys sender Nicolai Højgaard ned i rækkerne

To dobbeltbogeys sender Nicolai Højgaard ned i rækkerne

To dobbeltbogeys sender Nicolai Højgaard ned i rækkerne

Ritzau
Las Vegas
Zuletzt aktualisiert um:
Shriners Children''s Open - Round One Foto: Orlando Ramirez/Ritzau Scanpix

Nicolai Højgaard skød blandt andet i vandet, da han på tredje runde faldt langt tilbage i feltet.

Nicolai Højgaard øjnede en topplacering på PGA Tour efter anden runde ved Shriners Children's Open, men efter tredje runde ser det svært ud.

Godt nok lavede den danske golfspiller fire birdies, men to bogeys og to dobbeltbogeys betød, at han landede på en placering som nummer 53.

Efter anden runde i Las Vegas var han oppe som nummer 20 med kun få slag ind i top-10, som nu bliver umulig at lande i.

Sydkoreanske Tom Kim, canadiske Adam Hadwin og amerikanske Lanto Griffin deles om føringen inden søndagens afgørende runde. Trioen har en score på 15 slag under par. Nicolai Højgaard er i fem slag under par.

Det gik galt allerede på hul to, hvor Højgaard lavede sin første bogey, og på hullet derefter kom den første dobbeltbogey.

Derefter diskede han op med tre birdies, men på hul 15 kom en ny bogey. På hul 17 skød han sit første slag i vandet, og så kom dagens anden dobbeltbogey, inden han sluttede af med en birdie.

Nicolai Højgaard jagter i disse uger og måneder et fast tourkort til PGA Tour, og hvis han skal have fingre i det, skal han have samlet point til at være i top-125 i den såkaldte FedExCup, som er en slags rangliste for sæsonen.

Fordi han ikke har tourkort til PGA Tour lige nu, er han ikke på listen, men inden weekendens turnering ville han med sit pointantal have indtaget en placering som cirka nummer 112.

Shriners Children's Open er Nicolai Højgaards første PGA Tour-deltagelse, siden han var med i Ryder Cup, hvor han triumferede med sine europæiske kolleger.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“