Anders Lind, der lørdag træder ind i bordtennisturneringen ved European Games sammen med Jonathan Groth, leverede i maj lidt af en overraskelse ved at nå VM-kvartfinalerne som den eneste europæer.

- Alle var overraskede. Hvis jeg ikke selv var overrasket, ville jeg have været meget arrogant. Det var et meget usandsynligt resultat, siger Anders Lind.

Han er på flere måder en atypisk historie, og vejen til VM-kvartfinalerne har ingenlunde været snorlige.

Ifølge ham selv har karrieren været præget af mangel på seriøsitet, men en alvorlig bilulykke har været med til at bringe ham et bedre sted hen mentalt.

Psyken drillede allerede som ungdomsspiller, efter at han blev europamester for unge under 12 år, og forventningerne voksede.

- Jeg følte mig presset til at blive super god, og jeg var helt væk i hovedet og lod frygten styre mit liv, og jeg fik ikke gjort det nødvendige for at blive bedre. Jeg spildte mange år, fra da jeg var 12 til 17 år.

Han var ikke seriøs nok med sin sport, heller ikke da han trådte ind i de voksnes bordtennisrækker, erkender Lind, som trods alt hurtigt spillede sig ind blandt verdens 70-80 bedste.

- Jeg var en fin spiller, men ikke i forhold til, hvad jeg kunne have været, hvis jeg havde strammet op. Jeg har altid gjort, hvad jeg har haft mest lyst til i stedet for at tænke, hvad der var bedst for min karriere.

- Tit blev jeg for længe oppe, og nogle gange spiste jeg ikke ordentligt. Når man laver små fejl hele tiden, så adder det op og bliver stort. Jeg var alt for useriøs, siger Anders Lind.

Men en fatal ulykke på Helsingørmotorvejen i marts 2021 har været med til at ændre bordtennisspillerens tankegang.

Ulykken var formentlig forårsaget af en anden bilists hjertestop. Bilistens liv stod ikke til at redde, og Lind brækkede to ryghvirvler og måtte igennem en stor operation.

- Mine første tanker gik på, om jeg skulle være invalid for livet, om jeg kunne lære at gå igen. Men da jeg begyndte at genoptræne, gik det godt, og efter seks uger tænkte jeg, at jeg nok skulle komme til at spille igen.

- Fysisk er det selvfølgelig ikke så godt, at jeg har tre-fire kæmpe metalskruer i ryggen og er lige så stiv som min mormor, men mentalt er ulykken det bedste, der er sket for mig. Den har ændret mig som person.

- Jeg sætter mere pris på ting og tager ikke noget for givet. Jeg tog mit talent for givet og spildte det. Efter ulykken følte jeg, at jeg havde fået min anden chance, og nu skulle jeg gribe den, fortæller Lind.

Nu er han blevet bedre til at forvalte sit talent, men trænerens mønsterelev bliver han aldrig. Det har han heller ikke lyst til at være.

- Jeg bliver aldrig en super seriøs professionel. Hvis jeg sidder sammen med fem-seks venner, som ikke går i seng, bliver jeg også oppe, selv om jeg måske er træt to dage efter, fordi jeg er kommet tre timer for sent i seng.

- Hvis jeg ikke gjorde den slags, ville jeg ikke være glad, og så kan jeg ikke performe. Nu sker det sjældnere, at jeg gør ting, som ikke er godt for min karriere. Men jeg kommer aldrig til at smide den helt, det har jeg accepteret.

Formlen ser ud til at give afkast. Med VM-kvartfinalen er Lind aktuelt oppe som verdens nummer 48, og resultatet har givet mod på mere, ikke mindst lever drømmen om at deltage ved næste års OL og gøre sig gældende i Paris.

- De bedste kinesere er næsten umulige at slå, men alle andre kan man slå, siger Lind.

Han tabte VM-kvartfinalen til den kinesiske verdenstoer, Wang Chuqin.

- Det gav blod på tanden. Jeg var ikke tæt på at vinde, men spillemæssigt var der meget kortere op, end jeg havde regnet med. Det har givet selvtillid. Bliver jeg bedre her og der, kan jeg godt se mig selv slå sådan en kineser en dag.

/ritzau/