Sport - Ritzau

Dolberg præsenteret i Sevilla efter to nederlag

Dolberg præsenteret i Sevilla efter to nederlag

Dolberg præsenteret i Sevilla efter to nederlag

Ritzau
Sevilla
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ESP-LIGA-PRESENTATION Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix

Landsholdsangriberen blev onsdag præsenteret i Sevilla efter to indskiftninger og nederlag på 0-3 og 0-4.

Kasper Dolberg blev onsdag officielt præsenteret i Sevilla, efter at danskeren allerede har spillet to kampe for den spanske klub.

Et halvt døgn efter at Dolberg og Sevilla tabte 0-4 til Manchester City i Champions League sad den danske landsholdsangriber igen på hjemmebanen Ramon Sanchez Pizjuan.

Det skete i selskab med belgiske Adnan Januzaj, der også er hentet til Sevilla, som har fået en skidt start på sæsonen.

- Vi ved, at tingene skal ændre sig, og det er vi fokuserede på.

- Vi kender kvaliteten på holdet og hos de enkelte spillere. Vi stoler på hinanden, og jeg er sikker på, at vi kommer i gang, siger Kasper Dolberg ifølge avisen Estadio Deportivo til præsentationen.

Den 24-årige landsholdsangriber blev hentet i sidste uge på en etårig lejeaftale i Nice.

Lørdag fik han debut som indskifter i anden halvleg i ligakampen mod FC Barcelona, hvor Sevilla på eget græs tabte 0-3.

De første dage i Sevilla har derfor ikke kastet de bedste resultater af sig, men Kasper Dolberg er fortrøstningsfuld. Især over at skulle spille under Sevillas cheftræner, Julen Lopetegui.

- Lopetegui og jeg har de samme tanker omkring fodbold, hvilket er godt. Jeg er virkelig begejstret, siger danskeren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“