Sport - Ritzau

Dommer udviser alle markspillere efter masseslagsmål i NHL

Dommer udviser alle markspillere efter masseslagsmål i NHL

Dommer udviser alle markspillere efter masseslagsmål i NHL

Ritzau
Ottawa
Zuletzt aktualisiert um:
Panthers Senators Hockey Foto: Adrian Wyld/Ritzau Scanpix

Spillerne var sammenlagt udvist i 167 minutter, da Ottawa Senators og Florida Panthers mødtes i NHL.

Der herskede en ond stemning, da ishockeyspillerne fra Ottawa Senators og Florida Panthers natten til tirsdag mødtes i NHL.

Det begyndte i slutningen af anden periode, skriver mediet sportsnet.ca, efter at værterne fra Ottawa var kommet bagud med 0-3.

Gæsternes Matthew Tkachuk ramlede i de sidste sekunder af anden periode sammen med Ottawas keeper, Jonas Korpisalo, hvilket betød, at Tkachuk fik fire minutter i straffeboksen.

Da Matthew Tkachuk i tredje periode atter måtte vende tilbage til isen, røg han straks i slåskamp med hjemmeholdets Zack MacEwen, der gav ham en albue.

Zack MacEwen fik en disciplinærstraf på 10 minutter, og derudover blev der givet en femminutters udvisning, hvilket betød, at Ottawa skulle spille med en mand i undertal.

Men herfra havde spillerne svært ved at tøjle temperamentet, og godt 12 minutter inde i tredje periode endte det hele i et masseslagsmål.

Dommeren valgte at give samtlige markspillere 10 minutters disciplinærstraf, så i alt 10 spillere måtte forlade isen på én gang.

Det ændrede dog ikke meget på stemningen. To minutter senere valgte dommeren igen at give to disciplinærstraffe på 10 minutter efter mere ballade.

I alt bød kampen mellem de to mandskaber på 167 udvisningsminutter.

Det er ikke første gang, at der er ond stemning i en kamp mellem de to hold. Da Ottawa Senators og Florida Panthers mødtes i april bød kampen på 166 udvisningsminutter.

Kampen endte med en 5-0-sejr til Florida Panthers, der i sidste sæson nåede finalen i NHL. Her blev det til et nederlag til Vegas Golden Knights.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“