Sport - Ritzau

Dommerfejl bliver dyr i Sinners andet nederlag i 2024

Dommerfejl bliver dyr i Sinners andet nederlag i 2024

Dommerfejl bliver dyr i Sinners andet nederlag i 2024

Ritzau
Monte Carlo
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-ATP-MONTE CARLO Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix

Jannik Sinner blev snydt for 4-1-føring i tredje sæt og tabte semifinale i Monte Carlo til Stefanos Tsitsipas.

Den italienske tennisspiller Jannik Sinner har for blot anden gang i 2024 tabt en tenniskamp.

Lørdag tabte han semifinalen i Monte Carlo Masters med cifrene 4-6, 6-3, 4-6 mod grækeren Stefanos Tsitsipas.

Men det kunne meget vel være gået anderledes, hvis Sinner ikke var blevet snydt for et servegennembrud i tredje sæt.

Sinner førte 3-1 og havde breakbold for at komme på 4-1, da dommeren overså en dobbeltfejl fra Tsitsipas.

Dommeren lod spillet køre, og efterfølgende viste en tv-produceret hawk-eye, at grækerens andenserv var klart ude.

- Det er svært at acceptere det. Jeg spillede rigtigt godt på det tidspunkt. Men alle kan lave fejl, siger Jannik Sinner ifølge AFP.

I stedet for 4-1 til Sinner holdt Tsitsipas serv til 2-3, og nu var Sinner tilmed blevet ramt på fysikken.

Sinner fik behandling midtvejs i sættet, og han var tydeligvis ramt og kunne ikke længere spille op til sit høje niveau, der har kendetegnet ham i 2024.

- Jeg begyndte at få kramper, højst sandsynligt på grund af det, der skete (dommerfejlen, red.), da det også påvirker ens nerver. Mit hoved snurrede, og det var svært at spille. Jeg forsøgte at gøre mit bedste, fortæller Sinner.

Tsitsipas brød tilbage til 4-4 og snuppede også de næste to partier og dermed finalepladsen.

I finalen venter enten verdensetteren, Novak Djokovic, eller norske Casper Ruud.

De mødes senere lørdag.

Sinner, der fredag slog Holger Rune i en lang kvartfinale, har været den helt store spiller i sæsonen hidtil.

Han har allerede vundet Australian Open, Miami Open samt ATP-turneringen i Rotterdam, hvilket har sendt ham op som nummer to på verdensranglisten.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“