Sport - Ritzau

Dortmund-træner: FCK vil spille CL med stor lidenskab

Dortmund-træner: FCK vil spille CL med stor lidenskab

Dortmund-træner: FCK vil spille CL med stor lidenskab

Ritzau
Dortmund
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-DORTMUND-PRESSER Foto: Sascha Schuermann/Ritzau Scanpix

Dortmund-træner Edin Terzic mener, at FC København har et godt miks med erfaring og unge talenter.

Borussia Dortmund indleder tirsdag gruppespillet i Champions League på hjemmebane mod FC København.

Cheftræner Edin Terzic og profilen Marco Reus udtrykte på mandagens pressemøde respekt for de danske gæster.

- I Champions League findes der ikke nogen hold, der ikke har fortjent at være der.

- FCK har ikke været med siden 2016, og jeg forventer, at de vil spille med stor lidenskab og eufori, siger Terzic.

Cheftræneren fortæller, at han har talt med Dortmunds danske U19-træner, Mike Tullberg, samt den tidligere assistent i FC Nordsjælland, tyske Otto Addo, om den danske modstander.

- Jeg har set alle deres kampe i den her sæson, og så jeg har fået lidt baggrundsviden fra Tullberg og Addo, der også har været i dansk fodbold, siger Terzic.

Dortmund-træneren mener, at de danske gæster har fået sammensat en god blanding af erfarne spillere og unge talenter.

- De har en god akse med Carlos Zeca, Rasmus Falk plus Andreas Cornelius, der er kommet til, og målmanden Mathew Ryan. De er alle omkring 29-30 år og erfarne.

- Derudover har de en masse unge talenter, som er med i Champions League for første gang. De vil komme med sult og eufori, siger Edin Terzic.

Han har også stor respekt for, at FCK samlet slog det tyrkiske mesterhold Trabzonspor i playoffrunden. På hjemmebane blev det til en 2-1-sejr, mens det efterfølgende blev 0-0 på udebane.

- FCK har spillet anderledes i ligaen, end de gjorde mod Trabzonspor. Jeg ved, hvor svært det er at spille ude mod Trabzonspor, men de gik fortjent videre. De var løbestærke og forsvarede sig godt, siger Terzic.

Mens FCK kun sjældent har været en del af gruppespillet i Europas største klubturnering, så er Dortmund noget nær fast inventar.

Den større erfaring tror Marco Reus dog ikke, at det tyske hold kan trække på, når kampen går i gang tirsdag aften.

- Champions League-erfaringen gør ikke, at man spiller med automatismer. Det er fortsat 11 mod 11, og det er ikke så vigtig en faktor, hvor mange kampe, man har spillet i Champions League, siger Reus.

- Vi har i vores to seneste kampe fået flere automatismer ind i spillet, og det handler om at bygge videre på den kontinuitet, siger Reus.

Borussia Dortmund indtager en delt førsteplads med Freiburg i Bundesligaen med 12 point efter fem spillerunder.

Tirsdagens møde med FCK fløjtes i gang klokken 18.45.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“