Sport - Ritzau

Eagle sender Højgaard alene i front for stor turnering

Eagle sender Højgaard alene i front for stor turnering

Eagle sender Højgaard alene i front for stor turnering

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Dubai Golf Championship Foto: Kamran Jebreili/Ritzau Scanpix

Nicolai Højgaard fører med to slag til de nærmeste konkurrenter i DP World Tour Championship.

Den danske golfspiller Nicolai Højgaard fortsætter de gode takter ved sæsonfinalen, DP World Tour Championship, i Dubai.

Torsdagens runde i 67 slag blev fredag fulgt op med én i 66 slag, hvilket sender Højgaard alene i spidsen for den prestigefyldte og indbringende turnering.

En afsluttende eagle på 18. hul sendte Højgaard i samlet 11 slag under par. Det er to slag bedre end en kvintet af forfølgere.

Svenske Jens Dantorp, engelske Tommy Fleetwood, norske Viktor Hovland, Thriston Lawrence fra Sydafrika og franske Antoine Rozner er alle i ni slag under par før de sidste to runder.

Også Thorbjørn Olesen er godt med halvvejs i turneringen. Efter at have brugt 67 slag - fem slag under par - fredag, er han samlet syv slag under par. Det rækker til en delt niendeplads.

Et slag dårligere er Jeff Winther på en delt 13.-plads, mens Rasmus Højgaard er i fire slag under par på en delt 21.-plads.

Brødrene Højgaard brugte begge 66 slag - seks slag under par - fredag. Den førende bror kom ellers skidt i gang med bogeys på tredje og fjerde hul, men han spillede sig op og lavede seks birdies inden den afsluttende eagle.

Også Rasmus Højgaard lukkede runden med en eagle, hans anden fredag.

Turneringen har en samlet præmiepulje på 68,6 millioner danske kroner. Vinderen rejser hjem med godt 20 millioner kroner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“