Sport - Ritzau

Eks-verdensetter er skræmt over eget niveau i comeback

Eks-verdensetter er skræmt over eget niveau i comeback

Eks-verdensetter er skræmt over eget niveau i comeback

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
WTA 1000 National Bank Open Presented by Rogers 2024 - Day 2 Foto: Vaughn Ridley/Ritzau Scanpix

Grand slam-vinderen Naomi Osaka føler ikke, at hun er sig selv på banen efter hendes comeback fra barsel.

Da den japanske tennisspiller Naomi Osaka vandt fire grand slam-titler fra september 2018 til januar 2021, regnede de fleste med, at hun ville blive en del af verdenstoppen i mange år.

Men karrieren har udviklet sig svært for den nu 26-årige Osaka. Mentale udfordringer som stress og angst ramte allerede i 2021, og i denne sæson har hun svært ved finde sit tidligere niveau efter at have været på barsel i hele 2023.

Senest tabte hun i anden runde af kvalifikationen til WTA 1000-turneringen i Cincinnati, og efterfølgende har frustrationerne fået frit løb på hendes Instagram-konto.

- Mit største problem lige nu er ikke, at jeg taber kampe, men at jeg ikke føler, at jeg er i min egen krop, skriver hun på det sociale medie.

- Det er en mærkelig følelse at misse bolde, som jeg ikke burde misse, og at jeg slår blødere, end jeg plejede. Jeg forsøger at sige til mig selv, at alt er fint, og jeg skal bare køre på, men indeni hører jeg mig selv skrige: "Hvad fanden sker der?!".

Osaka har været oppe som nummer et i verden, men er nu helt nede som nummer 90. Siden januar er hun ikke nået længere end til kvartfinalen i nogle få mindre turneringer.

I opslaget beskriver hun, at hun blot i en håndfuld kampe har følt, at hun var sig selv på banen.

- Det skræmmer mig, for jeg har spillet tennis, siden jeg var tre år, og ketsjeren burde føles som en forlængelse af min hånd.

- Det her burde være lige så enkelt som at trække vejret for mig, men det er det ikke, skriver Osaka.

Hendes næste store mål er US Open, som hun vandt i 2018 og 2020.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“