Sport - Ritzau

Engelsk landsholdsspiller taler ud om seksuelt misbrug

Engelsk landsholdsspiller taler ud om seksuelt misbrug

Engelsk landsholdsspiller taler ud om seksuelt misbrug

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FBL-ENG-PR-EVERTON-ALLI Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Dele Alli fortæller i et interview åbent om en barndom fyldt med traumer og de seneste svære år.

Everton-midtbanespilleren Dele Alli har åbnet op for, hvordan han som barn blev seksuelt misbrugt og senere endte med at handle med stoffer.

Det sker i et interview med Gary Neville, der er lagt på den tidligere Manchester United-spillers YouTube-kanal, The Overlap.

I interviewet fortæller Dele Alli, der har flere kampe for det engelske landshold på cv'et og mest af alt er kendt for sin periode i Tottenham, at han for nylig brugte seks uger på afvænning på grund af en afhængighed af sovepiller.

- Det har stået på i lang tid, uden at jeg indså det. Jeg brugte (sovepiller, red.) for at lamme de følelser, jeg havde, lyder det fra Dele Alli.

Dele Alli skiftede til Everton i februar sidste år efter flere år, hvor det spillemæssigt var gået ned ad bakke for englænderen.

I Everton har han dog heller ikke haft meget succes, og han brugte sidste sæson på lån i tyrkiske Besiktas.

Om sovepillerne fortæller Dele Alli yderligere, at han har brugt dem i for stort et omfang.

- Det blev virkelig slemt på nogle tidspunkter, og jeg forstod ikke, hvor slemt det var. Men jeg tog aldrig hånd om kernen af problemet - da jeg voksede op med de traumer og følelser, jeg havde. Jeg prøvede at håndtere det alene. Jeg tabte mig selv i et par år, siger han.

Dele Alli blev født i Milton Keynes i det centrale England af en engelsk mor og en nigeriansk far. Faren forlod familien, kort tid efter at Dele Alli blev født.

Men senere i barndommen blev Dele Alli sendt til Nigeria for at bruge tid med sin far, før han blev adopteret af et engelsk par som 13-årig.

- Som seksårig blev jeg forulempet (angiveligt af en ven af hans mor, red.). Jeg blev sendt til Afrika for at lære disciplin. Så blev jeg sendt tilbage. Som syvårig startede jeg med at ryge. Som otteårig begyndte jeg at handle med stoffer, siger han.

- I en alder af 11 år blev jeg hængt fra en bro af en fyr fra naboejendommen. Som 12-årig blev jeg adopteret ... Jeg kunne ikke have bedt om bedre folk til at gøre, hvad de har gjort for mig.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“