Sport - Ritzau

Et år efter styrt får Anders Thomsen VM-wildcard

Et år efter styrt får Anders Thomsen VM-wildcard

Et år efter styrt får Anders Thomsen VM-wildcard

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Holdkammeraterne hylder Anders Thomsen der her sikrer Danmark sejren i semifinalen og dermed kan landsholdet oversidde race-off på fredag og dermed først køre på lørdag i selve finalen der starten 20.00. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

VM-grandprixet i Vojens får deltagelse af danske Anders Thomsen, der for et år siden styrtede voldsomt.

Speedwaykøreren Anders Thomsen får comeback i VM-serien, når der 14. september køres på dansk grund.

Den 30-årige dansker har fået det danske wildcard til løbet i Vojens, mens Frederik Jakobsen og Mads Hansen bliver reserver.

Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Thomsen blev for nylig dansk mester for tredje gang, men han fik ikke en plads i grandprixserien, hvor Leon Madsen og Mikkel Michelsen er faste deltagere.

For et år siden styrtede han voldsomt i det lettiske grandprix i Riga. Han fløj ud over barrieren og fik ved den lejlighed hjernerystelse, samtidig med at han brækkede venstre arm og fire ribben.

I 2024 er Anders Thomsen kommet tilbage og har også kvalificeret sig til Grand Prix Challenge i tjekkiske Pardubice 4. oktober, hvor han skal forsøge at sikre sig en af fire VM-pladser til 2025.

Nu glæder han sig i første omgang til at prøve kræfter med VM-serien igen.

- Jeg kender jo Bartosz Zmarzlik og alle de andre fra dagligdagen i den polske liga, men hele grandprix-setuppet, presseopmærksomheden og den slags er jo noget helt andet, så derfor bliver det godt for mig og mit team at komme på banen i Vojens.

- Det bliver både en god test før Pardubice, men jeg glæder mig helt vildt til at køre for et stort dansk publikum i Vojens. Og på en god aften tror jeg da godt, at jeg kan vinde, siger Anders Thomsen, som i 2022 tog sin første grandprixsejr i polske Gorzow.

Polske Bartosz Zmarzlik fører efter syv grandprixer VM-serien foran britiske Robert Lambert og svenske Fredrik Lindgren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“