Sport - Ritzau

Færøsk roer booker VM-finale og dansk OL-billet

Færøsk roer booker VM-finale og dansk OL-billet

Færøsk roer booker VM-finale og dansk OL-billet

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Switzerland Rowing World Cup Foto: Philipp Schmidli/Ritzau Scanpix

Med en andenplads i sin semifinale er Sverri Nielsen både finaleklar og har sikret en dansk OL-billet.

Danmark sikrede sig fredag en billet til OL i 2024 takket være en 29-årig færing.

29-årige Sverri Nielsen blev således nummer to i sin semifinale i singlesculler ved VM i Beograd, og det var nok til at sikre både en finaleplads og OL-kvalifikationen.

- Jeg synes, det gik meget godt. I en semifinale er der ret meget pres på, for du ror både om at kunne komme i finalen og ro om medaljer, men du ror også om OL.

- Jeg fandt en balance mellem at være sikker og stadig køre hårdt på. Jeg synes, det lykkedes meget godt - det var et godt løb, siger Sverri Nielsen til "Landsholdet i roning" på Facebook.

Kravet til Nielsen var en tredjeplads, og det klarede han uden problemer.

På tværs af begge semifinaler satte han fjerdebedste tid og starter derfor på bane fem i finalen, der afvikles søndag eftermiddag.

Nielsen har tidligere hentet EM-guld og sølv ved både VM og EM. Ved OL i 2021 blev han nummer fire og missede bronzen med blot 15 hundrededele.

Han blev fulgt af et tv-hold fra Færøerne ved OL i håbet om en historisk første OL-medalje med færøsk islæt, ligesom der var sat storskærm op Thorshavn, så flest muligt kunne følge nationalhelten.

Han holdt et års pause efter nedturen og vendte tilbage i 2022. Siden har han hentet flere topresultater i World Cup-sammenhæng, mens det blev til en fjerdeplads ved EM i maj.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“