Sport - Ritzau

FAKTA: FCK kan måske nøjes med uafgjort i sidste runde

FAKTA: FCK kan måske nøjes med uafgjort i sidste runde

FAKTA: FCK kan måske nøjes med uafgjort i sidste runde

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-BAYERN MUNICH-COPENHAGEN Foto: Michaela Rehle/Ritzau Scanpix

En sejr i Parken vil med sikkerhed sende FC København videre til ottendedelsfinalerne i Champions League.

FC København er nummer to i sin Champions League-gruppe, som Bayern München allerede har vundet.

Her er scenarierne for sidste runde af gruppespillet 12. december:

FCK-sejr over Galatasaray:

* En sejr til FCK sender definitivt københavnerne videre til ottendedelsfinalerne som toer.

Uafgjort mod Galatasaray:

* Her vil holdene være lige indbyrdes, men FCK vil have den bedste målscore og gå videre, medmindre Manchester United besejrer Bayern München samtidig. I så fald går United videre, mens FCK bliver treer.

Nederlag mod Galatasaray:

* Et FCK-nederlag i sidste runde vil sende Galatasaray videre som toer. I kampen om tredjepladsen og billetten til Europa League skal FCK så håbe på, at United ikke får point mod Bayern München. Ender sidstnævnte uafgjort, er FCK og United lige i point og indbyrdes opgør. I så fald er målscoren i alle kampe afgørende. FCK har før sidste kamp en målscore på minus en, mens United har en målscore på minus to.

Følgende kriterier gælder i tilfælde af pointlighed mellem to eller flere hold:

1. Flest point i indbyrdes opgør.

2. Måldifference i indbyrdes opgør.

3. Flest mål scoret i indbyrdes opgør.

4. Kriterierne 1-3 gentaget for de hold, der stadig gør sig gældende.

5. Målscore i alle kampe.

6. Flest mål scoret i alle kampe.

7. Flest mål scoret på udebane i alle kampe.

8. Antal sejre i alle gruppekampe.

9. Antal udebanesejre i alle gruppekampe.

10. Færrest point i disciplinærregnskabet.

11. Højeste klubkoefficient.

Kilde: Uefa.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“