Sport - Ritzau
FAKTA: FCK og Bayern tager gode CL-stimer med til Parken
FAKTA: FCK og Bayern tager gode CL-stimer med til Parken
FAKTA: FCK og Bayern tager gode CL-stimer med til Parken
![](/sites/default/files/styles/article_image_1200x450_/public/ritzau-images/20231002205021486_org.jpg?itok=L3OP5hhG)
Hjemmebanen er FCK's største våben i Champions Leagues gruppespil, hvor Bayern München generelt er suveræn.
Både FC København og Bayern München kan læne sig op ad gode statistikker før tirsdagens møde i Champions League i Parken:
* FC København har ikke tabt sine seks seneste hjemmekampe i Champions League.
* Seneste nederlag var til Real Madrid i 2013. Det er FCK's eneste nederlag i Parken i Champions Leagues gruppespil. Derudover har FCK tabt en kamp i ottendedelsfinalerne til Chelsea i 2011.
* I 2022 spillede FCK uafgjort mod Borussia Dortmund, Sevilla og Manchester City i Parken.
* Paradoksalt nok har FCK til gengæld samlet set tabt fem af seks kampe til tyske hold i Parken i alle europæiske turneringer.
* Bayern München sidder på rekorden for flest sejre i træk i gruppespillet. Før tirsdagens kamp har Bayern vundet 14 Champions League-gruppekampe i træk.
* Tyskerne har desuden rekorden for flest kampe i træk uden nederlag i gruppespillet. Bayern har undladt at tabe i 35 gruppekampe i træk. Af dem er hele 32 blevet vundet.
* Bayern tabte til gengæld sin seneste kamp i Parken. Det var mod Brøndby i 1998/99-udgaven af Champions League - Bayerns eneste nederlag til et dansk hold nogensinde.
Kilde: Uefa.com.
/ritzau/