Sport - Ritzau

FAKTA: Sådan går Danmark videre ved EM

FAKTA: Sådan går Danmark videre ved EM

FAKTA: Sådan går Danmark videre ved EM

Ritzau
Freudenstadt
Zuletzt aktualisiert um:
EM 2024: Landsholdets mixed zone og træning i Freudenstadt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark er med sikkerhed videre til EM-ottendedelsfinalerne med sejr over Serbien. Uafgjort kan være nok.

Sådan er scenarierne for Danmark i EM-gruppespillets sidste spillerunde:

* Danmark vinder over Serbien:

Med en sejr er Danmark sikker på at slutte som nummer et eller to i gruppen. Placeringen afhænger af resultatet mellem England-Slovenien, men begge de hold kan ikke slutte over Danmark.

* Danmark spiller uafgjort mod Serbien:

Uafgjort sikrer, at Danmark bliver minimum nummer tre i gruppen. Vinder England samtidig over Slovenien, er uafgjort nok til at sikre en dansk andenplads.

Spiller England og Slovenien også uafgjort, har Danmark og Slovenien lige mange point, og så er det afgørende, hvilket hold der har scoret flest mål i de uafgjorte kampe - her er holdene aktuelt helt lige. Er holdene stadig lige på det parameter, er det afgørende, hvem der har fået færrest gule og røde kort i EM-gruppekampene. Er det parameter også helt lige, avancerer Danmark som toer, fordi Danmark var bedre i EM-kvalifikationen end Slovenien.

Vinder Slovenien over England - eller spiller uafgjort med flere scorede mål end Danmark - bliver Danmark nummer tre med tre point og en målscore på nul. Det er sandsynligvis nok til at avancere som en af de fire bedste treere. Potentielt kan Danmark allerede inden kampen mod Serbien vide, om uafgjort er nok til at gå videre, uanset om det bliver som toer eller treer.

* Danmark taber til Serbien:

Med et nederlag til Serbien kan Danmark stadig slutte som treer i gruppen, hvis Slovenien samtidig taber større til England. Danmark vil dog have to point og en minusmålscore, hvilket næppe er gunstigt i treerregnskabet. Det ved landsholdsspillerne dog mere om, inden de går på banen tirsdag aften.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“