Sport - Ritzau

FC København skal betale ny bøde for banner mod politi

FC København skal betale ny bøde for banner mod politi

FC København skal betale ny bøde for banner mod politi

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League gruppe G-kampen mellem FC København og Sevilla FC i Parken Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fodboldens Disciplinærinstans har for 22. gang på et år sanktioneret FC København.

FC København er endnu engang blevet straffet med en bøde i kølvandet på en superligakamp.

Denne gang skal FCK betale 100.000 kroner for forseelser i forbindelse med hjemmekampen 30. september, som blev tabt med 0-2 til FC Midtjylland.

Det fremgår af Fodboldens Disciplinærinstans' sagsarkiv.

Det er 22. gang på 12 måneder, at FCK sanktioneres, bemærker Fodboldens Disciplinærinstans.

Denne gang omhandler sagen to bannere, som er rettet mod politiet.

Det ene havde ordlyden: - Heino Kegel: Undskyld, vores ur gjorde dig sur. Fucking' kvæler I os hvis vi gør det igen? Den Uduelige Politiklagemyndighed.

Det andet havde teksten: - Til den danske presse, Jeres løgne fodrer politiets brutalitet. Først når I selv bliver ramt, taler I sandt. Adam Tatt: Dit mareridt - vores hverdag.

I forbindelse med kampen forinden skulle FCK betale 250.000 efter derbyet mod Brøndby.

Ved den lejlighed fremviste nogle FCK-fans et banner med blandt andet klokkeslættet "13:12", som er synonym med "ACAB". Det står for "All Cops Are Bastards". Det kan vel bedst oversættes til, at politibetjente er nogle idioter.

I kendelsen lægges der vægt på, "at de fremviste bannere fornærmer værdigheden og integriteten af en gruppe mennesker, i nærværende tilfælde politiet, gennem foragtende og krænkende ord."

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“