Sport - Ritzau

FC Midtjylland sælger brasiliansk tekniker til MLS-klub

FC Midtjylland sælger brasiliansk tekniker til MLS-klub

FC Midtjylland sælger brasiliansk tekniker til MLS-klub

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
FC Midtjylland - Viborg FF , 3F Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Evander skifter fra FC Midtjylland til Portland Timbers, hvor han skal spille i den bedste amerikanske liga.

Efter lidt mere end fire år i FC Midtjylland er det slut for brasilianske Evander.

Den 24-årige offensivspiller skifter således til den amerikanske MLS-klub Portland Timbers.

Det oplyser FCM på sin hjemmeside mandag aften.

- Evander har via sine markante præstationer fortjent det her skifte, siger sportschef Svend Graversen.

- Det er en rigtig god case for begge parter, fordi vi har fået den pris, vi mener, han er værd, mens det ligeledes er et spændende skridt for Evander at komme til MLS. Det er endnu et tegn på, at vi udvikler rigtig dygtige spillere her i FCM, som bliver vurderet til at være mange penge værd, siger Svend Graversen.

FC Midtjylland oplyser ikke, hvor mange penge man får for Evander, der har spillet 167 kampe for klubben.

Midtjyderne hentede ham i Vasco da Gama i Brasilien i 2018. I første omgang var der tale om en lejeaftale, som efter knap et år blev vekslet til en permanent aftale.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“